Kæmpeshow til Danmark

Et stort anlagt musikalsk show med børnefavoritterne fra Paw Patrol kommer til K.B. Hallen

Paw Patrol kommer til Danmark i begyndelsen af det nye år. Pr-foto
Paw Patrol kommer til Danmark i begyndelsen af det nye år. Pr-foto

For de fleste familier med børn i børnehavealderen vil de friske hundehelte i Paw Patrol være kendte - både fra tv og fra Fætter BR.

I begyndelsen af det nye år kan hvalpene opleves i en helt ny sammenhæng, når de kommer til K.B. Hallen som liveshow, hvor de animerede karakterer bringes til live på scenen sammen med deres køretøjer og udstyr.

Det kommer til at foregå i en klassisk teaterkulisse sammen med en video-væg, der fører publikum til et autentisk Paw Patrol-miljø med alle de kendte steder fra tv-serierne.

 

Der vil være interaktive indslag, der inddrager publikum via interview, løsning af gåder med vovserne og meget mere, loves der i en pressemeddelelse.

Showet med den fulde titel 'Paw Patrol! - Redningsløbet' har været en kæmpe succes i Europa. I Sverige har det solgt 80.000 billetter.

Forestillingen varer lidt over en time fordelt på to akter med pause, og alle skuespillerne og vovserne taler dansk.

Billetter koster fra 150 til 320 kroner, og de i alt fire forestillinger løber af stablen 4. og 5. januar næste år.

Handlingen

I 'Paw Patrol Live! 'Redningsløbet' er det dagen for det Store Ræs mellem Eventyrbugtens Borgmester Godglad og Tågerups Borgmester Humdinger, men Borgmester Godglad kan ikke findes nogen steder.

Paw Patrol kommer derfor til undsætning. Deres mission er at redde Borgmester Godglad og hjælpe hende færdiggøre ræset.

Ved at bruge hver deres unikke færdigheder og teamwork, laver vovserne flere heroiske redninger på deres ræs til målstregen.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere