Kaos efter kæmpe bommert: Skylder gæster tusindvis af kroner

Flere festivalgæster har endnu ikke fået deres penge fra Roskilde Festival, som blev trukket ved en fejl

Mågerne svævede over de enorme mængder efterladt skrald på Roskilde. Men selv om der nu er ryddet op, og festivallen pakket ned, har flere gæster endnu ikke fået de penge tilbage, der blev trukket ved en fejl.

I år fik gæsterne på Roskilde Festival som noget nyt et armbånd med en chip, hvor der kunne indsættes penge. Armbåndet kunne så bruges til at betale i mange af festivalens boder.

Armbåndene havde dog deres begyndervanskeligheder, og Roskilde Festival måtte hurtigt erkende, at de ikke fungerede helt efter hensigten.

Under festivalen kom Roskilde Festival nemlig ved en fejl til at hæve penge på 3085 konti i stedet for at indbetale penge. I alt blev der hævet 636.000 kroner fra gæsternes konti, hvor de i stedet skulle have været indbetalt.

De tusindvis af kroner var indbetalt af gæsterne selv på deres såkaldte RF Wallet - en digital beholdning, der er knyttet til chippen i gæsternes armbånd.

Flere festivalgæster mangler stadig at få deres penge tilbage efter en fejl hos Roskilde Festival. Foto: Per Lange
Flere festivalgæster mangler stadig at få deres penge tilbage efter en fejl hos Roskilde Festival. Foto: Per Lange

Så snart Roskilde Festival af festivalgæsterne blev gjort bekendt med fejlen, modtog de berørte festivalgæster en sms, hvor festivalen beklagede fejlen og forsikrede om, at de ville overføre pengene så hurtigt som muligt.

Film, tv & radio - 8. jul. 2019 - kl. 13:01 Kæmpe TV3-bommert: Spottede du fejlen?

Godt tre uger efter, at Dyrskuepladsen i Roskilde lukkede ned for årets festival, har flere dog stadig ikke modtaget de penge, som der uberettiget er blevet hævet fra dem.

Det har fået flere utilfredse festivalgæster til tasterne på Roskilde Festivals Facebook-side, hvor de udtrykker deres utilfredshed med festivalens håndtering af problemet.

En af dem, der har været ved tasterne, er radioværten og debattøren Nima Zamani.

Se også: Kæmpe bommert: Hævede 636.000 ved en fejl

'Kære Roskilde Festival. I er så helt igennem et fremragende foretagende, at man også er fuld af tålmodighed, hvad angår jeres forsøg på at blive kontantløse. Men nu er det snart tre uger siden, festivalen sluttede, og jeg mangler stadig de penge, som I fejlagtigt har trukket fra RF Wallet, og som I fejlagtigt lovede ville stå på min konto i sidste uge', skriver han på Roskilde Festivals Facebook-side.

Til Ekstra Bladet oplyser han, at han ikke har lyst til at uddybe sin kritik af Roskilde Festival.

Nima Zamani er en af dem, der ikke har modtaget sine penge fra Roskilde Festival. Foto: Peter Gravesen
Nima Zamani er en af dem, der ikke har modtaget sine penge fra Roskilde Festival. Foto: Peter Gravesen
 

Ikke gode til at melde ud
Nima Zamani bliver på Facebook suppleret af flere andre, der har haft samme oplevelse. Det kan du læse herunder:

Beklager fejlen
Under de forskellige opslag på Facebook beklager Roskilde Festival de manglende overførsler og fortæller, at de har været ramt af flere fejl i forbindelse med tilbagebetaling af pengene.

Se også: Legendarisk: Klar til Royal Arena

'Undskyld mange gange. Vi har haft udfordringer med systemet i forbindelse med tilbageførslerne. Det er vist tydeligt for enhver. Men det skal bringes i orden. Vi gennemgår hver enkelt konto for at sikre, at alt bliver korrekt. Hvis du ikke har fået tilbageført din saldo endnu, vil det ske snarest. Beklager mange gange og håber du bærer over med os', lyder det fra Roskilde Festival.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Roskilde Festivals presseafdeling, der oplyser, at de er i gang med at færdiggøre tilbageførslerne, men at de har skullet gennemgå alle konti, hvorfor det har taget en del længere tid end beregnet. 

Det har ikke været muligt at få svar på, hvorvidt de har tænkt sig at benytte samme system til næste års festival.

Det er langt fra første gang, at festivalen har problemer med betalingsarmbånd. Tilbage i 2013 skete noget lignende, da flere festivalgæster oplevede, at de ikke kunne få deres resterende penge, som de havde sat ind på armbåndet, retur.

Se også: Utroligt festivalmirakel

86 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere