Kaos til Grøn Koncert: - Det er en ommer

Gæsterne til Grøn Koncert i Odense i dag klager over lange køer til vandposterne - og det på en dag, hvor der er landsdækkende hedebølge

Grøn Koncert løber fredag af stablen i Odense. Foto: Morten Rygaard/PR-foto.
Grøn Koncert løber fredag af stablen i Odense. Foto: Morten Rygaard/PR-foto.

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

'Husk at drikke vand og bruge solcreme'.

Sådan skriver Grøn Koncert til gæsterne ved dagens koncert i Odense, men opslaget har udløst en række vrede kommenaterer.

Ifølge brugerne er der nemlig vandkrise på pladsen:

'En lang kø. 1 time til vand, 1 halv time til øl. Det er sgu gået noget galt,' skriver en Facebook-bruger, og kommentarerne fortsætter:

'For lang kø til vandposterne ifht barerne'.

'Det er en ommer'.

'Få nogle flere vandposter!!! Lugter klamt at profit, at I ikke har flere!,' lyder det fra en bruger, der efterfølger sin besked med fem emojis, der er grønne i hovedet, mens tre af dem også kaster op.

'Det er bare ikke godt nok,'

'Lidt flere vandposter næste år... Der er mere kø til vand end til øl'

Arrangør: Vi kigger på det
Grøn Koncert har svaret på brugernes kommentarer, og fra arrangørens side lyder der, at der er sat ekstra vandposter op.

'Tak for jeres beskeder. Vi har sat flere vandposter op i dag i hver ende af pladsen ved scenerne, der er en post ved handicappodiet på siden af pladsen til højre for Grøn scene og også ved indgangen. Vi får kigget på, om vandtrykket kan sættes op,' lyder svaret fra Grøn Koncert.

Efterfølgende bliver de utilfredse gæster dog ved med at brokke sig.

'Det er stadig ikke nok til så mange mennesker der har det varmt'

'Der mangler vandposter. 35 - 45 min. I kø for at få vand. Og det tager max 8 min så står man med en øl i hånden.'

Grøn Koncert: Vi har opjusteret
I en mail til Ekstra Bladet skriver Grøn Koncerts projektleder Nikolaj Milman, at de er opmærksomme på problemet.

'Vi er 27.000 mennesker samlet på pladsen i Odense i bagende sol, og vi har selvfølgelig sørget for, at der er gratis vand at hente flere steder på pladsen. Vi er opmærksomme på, at man i dag har kunnet opleve kø ved nogle af vores vandposter, som vi selvfølgelig gør, hvad vi kan for at afhjælpe. På grund af den forventede varme har vi på forhånd opjusteret antallet af vandposter til dagens koncert og samtidig påmindet gæsterne om, at det er tilladt at medbringe eget vand til koncerterne.'

'Med dette varme sommervejr er der ikke noget at sige til, at mange publikummer søger mod vandposterne, og det er derfor svært at undgå kø fuldstændigt, men vores gæsteservice-hold er på pladsen for at guide gæsterne ud til de 10 vandposter, vi har fordelt på hele pladsen.'

'Nu har solen og varmen fortaget sig - ligeledes har køerne, og publikum fester til lyden af Scarlet Pleasure med en fantastisk aftensol i baggrunden,' lyder svaret fra Grøn Koncert.

181 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere