Kom ind med fire-toget og blev musicalstjerne

Matilde Zeuner Nielsen har haft noget af en start på karrieren. Hun kom direkte fra landsbyen til de skrå brædder

Indtil Matilde gik i 1.g på Herning Gymnasium havde skuespillet ikke den store rolle. Hun spillede derimod meget håndbold. Foto: Anders Brohus
Indtil Matilde gik i 1.g på Herning Gymnasium havde skuespillet ikke den store rolle. Hun spillede derimod meget håndbold. Foto: Anders Brohus

Det stod ikke skrevet i kortene, at Matilde Zeuner Nielsen skulle forlade lille Vildbjerg og ende på en af Danmarks største musicalscener, før hun næsten var blevet tør bag ørerne.

Den 25-årige, nyuddannede musicalskuespiller har scoret en hovedrolle i Musicalen Mamma Mia, hvor hun skal spille datteren Sofie overfor Annette Heick, der er moren, Donna.

Artikel fortsætter under billede...

Matilde har hele sit liv gået meget op i, at man ikke staver hendes navn m et H. Foto: Anders Brohus
Matilde har hele sit liv gået meget op i, at man ikke staver hendes navn m et H. Foto: Anders Brohus

- Det er en total vild start på karrieren – først med rollen som Elisabeth i ’Lyset over Skagen’ og dernæst Mamma Mia. Det er svært at forstå, at det er gået så hurtigt, siger hun.

Ville ikke følge fodsporene
Matildes mor har altid troet, at datteren skulle være skolelærer som hende selv, for i familien er der absolut ingen tradition for at sigte mod stjerne og de skrå brædder, men et sabbat-år efter studentereksamen, hvor hun blandt andet underviste i folkeskolen, overbeviste Matilde om, at skolelærer skulle hun i hvert fald ikke være.

Artikel fortsætter under billede...

Den musical, der gav aller størst indtryk på Matilde var Phantom of the opera. Hun var på studietur i 2.g, hvor hele klassen skulle ind og se den. Hun var helt forgabt i den forestilling. Foto: Anders Brohus
Den musical, der gav aller størst indtryk på Matilde var Phantom of the opera. Hun var på studietur i 2.g, hvor hele klassen skulle ind og se den. Hun var helt forgabt i den forestilling. Foto: Anders Brohus

- Jeg vidste, at jeg skulle lave noget andet – bare ikke hvad. Jeg havde en drøm om noget, der helt sikkert ikke fandtes i Vildbjerg – ikke at der er noget galt med byen, og ikke at jeg ved, hvad alle mine tidligere skolekammerater i dag arbejder med – ud over en enkelt som har overtaget sin fars maskinstation – men efter et ophold på Snoghøj Højskole kom der ord på: Jeg ville på Musicalakademiet i Fredericia.

I dag kan Matilde nogen gange nive sig selv i armen, for alt er gået vildt stærkt. Hun kom ind med fire-toget og er i dag musicalstjerne. Det er ikke en historie, man hører hver dag.

Artikel fortsætter under billede...

Hun havde ikke turde drømme om en hovedrolle i Mamma Mia!. Derfor var hun også helt ved siden af sig selv, da hun fik rollen. Foto: Anders Brohus
Hun havde ikke turde drømme om en hovedrolle i Mamma Mia!. Derfor var hun også helt ved siden af sig selv, da hun fik rollen. Foto: Anders Brohus

Alting er meget nyt
- Jeg føler selv, at jeg er dumpet ned midt i det hele. Alt er gået så hurtigt. Man kan vel sige, at jeg nærmest er faldet over den karriere, jeg så pludseligt har fået. Selvfølgelig har jeg knoklet for at blive bedre hele tiden, men somme tider tænker jeg, at det ikke helt er gået op for mig. Det gælder også det at bo i København. Jeg kan føle mig helt malplaceret, fordi alt går så stærkt og der er så mange mennesker. Det er i hvert fald noget andet end min opvækst i Vildbjerg. Jeg skal nok vænne mig til det.

Artikel fortsætter under billede...

I Herning, hvor Matilde kommer fra, var der ikke et teater miljø, så det var ikke noget, hun vidste, kunne blive til en levevej. Foto: Anders Brohus
I Herning, hvor Matilde kommer fra, var der ikke et teater miljø, så det var ikke noget, hun vidste, kunne blive til en levevej. Foto: Anders Brohus

Det er ikke kun på scenen, at Matilde har heldet med sig. Hun har også fået en sød kæreste, der også er musicalskuespiller – og som også har skub i karrrieren. Han hedder Niklas Frandsen og spiller i øjeblikket med i succesmusicalen ’Spillemand på en tagryg’ på Det ny Teater.

Artikel fortsætter under billede...

Det er noget af en debut den unge Matilde har fået sig i teaterverdenen. Foto: Anders Brohus
Det er noget af en debut den unge Matilde har fået sig i teaterverdenen. Foto: Anders Brohus

Fakta om Matilde

Født: 16 marts 1994 i Vildbjerg cirka 15 km uden for Herning.

Forældre: Min mor hedder Hanne og min far hedder Keld. De er skilt nu, og bor stadig begge ved Herning. De var begge to skolelærere, da jeg voksede op. Nu har min far skiftet job, og arbejder i kommunen.

Søskende: Jeg har en storesøster som hedder Katrine på 27 år, og en lillebror som hedder Frederik på 24 år. Mine søskende er også fløjet fra redden. Katrine har læst psykologi og bor i Århus. Frederik er journalistpraktikant på TV2 Sporten. Han bor i Odense. Så vi er alle sammen meget spredt ud. Men så får mine forældre og os andre jo nogle gode ture rundt omkring i landet, når vi skal besøge hinanden.

Kæreste: Min kæreste hedder Niklas Frandsen. Ham bor jeg med på Amager i København. Han er uddannet musicalskuespiller fra Gøteborg i Sverige.

Uddannelse: Efter tre år på Herning Gymnasium tog jeg på Snoghøj Højskole, hvor jeg havde musicalundervisning.

Videreuddannelse: Jeg blev uddannet fra Den Danske Scenekunstskole Musicalakademi i Fredericia i sommeren 2019.

Debut: Da jeg stadig gik på skolen i Fredericia, var jeg med i musicalen Tarzan. Derudover har jeg lige været med i Lyset over Skagen. Og så skal jeg snart spille Sofie i Mamma Mia!-musicalen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fire sjove

1. Jeg har ikke så meget tid til at se film og læse for tiden, men jeg har virkelig læst og set Harry Potter hundrede gange. Jeg er helt vild med det univers!

2. Jeg har spillet håndbold hele min ungdom, men jeg stoppede i starten af gymnasiet, fordi de andre bare voksede mig over hovedet. Jeg synes virkelig at Niklas Landin er super sej! Jeg var ret vild med ham, da jeg var yngre.

3. Jeg er ikke særlig god i et køkken selv, men det er min kæreste Niklas tilgengæld. Jeg elsker alt det mad, han laver, og især hans indiske ret dhal. Det er en typisk indisk ret, som består af linser blandt andet.

4. Jeg er meget glad for at træne, hvilket jeg også gør meget sammen med min kæreste. På skolen havde vi meget dans. Og der var jeg helt vildt glad for step. Det var nok den dansestil, jeg var aller bedst til på skolen.

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere