Konkursramt cirkus i underskud: Verden ser bedre ud i dag

Cirkus Arena kæmper stadig med skrantende økonomi, men fremgang i antallet af gæster får ledelsen til at se positivt

Cirkus Arenas revisorer sår tvivl om cirkussets fremtid, men den vurdering er gammel, mener ledelsen i Cirkus Arena. Foto: Polfoto/Helle Arensbak
Cirkus Arenas revisorer sår tvivl om cirkussets fremtid, men den vurdering er gammel, mener ledelsen i Cirkus Arena. Foto: Polfoto/Helle Arensbak

I kølvandet på finanskrisen har Cirkus Arena og cirkusdirektør Benny Berdino-Olsen været i knæ, men nu er der udsigter til, at han går en bedre tid i møde.

For andet år i træk er der plus på bundlinjen.

I år lyder overskuddet på 920.000 kroner i cirkussets holdingselskab, Berdino Holding, som Benny Berdino-Olsen og hans søn og svigerdatter, Jackie og Laura, ejer.

- Berdino Holding er kommet ud med at lille plus. Det er godt, fordi i mange år har man tæret på egenkapitalen. Som bekendt har der været nogle vanskelige år på grund af finanskrisen, siger turnechef og talsmand Klaus Jochumsen.

Med overskuddet har ledelsen gjort et lille indhug i Berdino Holdings negative egenkapital, der nu er på minus 6,2 millioner kroner.

Stadig underskud
Samtidig er der et langt større underskud i driftsselskabet APV Slagelse, der er et selskab under holdingselskabet.

I år kommer selskabet med sit historisk set ringeste regnskab, efter resultatet her daler til minus 6,9 millioner kroner, men det kan man ifølge Klaus Jochumsen ikke bruge til meget.

Se også: Efter flere konkurser: Arena fortsætter selskabs-cirkus

- Verden bedre ud i dag, end den gjorde 31.12 sidste år, hvor regnskabsåret sluttede. Der kommer betydeligt flere publikummer i år. I hvert fald 10-15 procent flere, og da det er dem, der giver et godt regnskab, ser det bedre ud i dag.

Konkursramt
Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, hvordan store dele af cirkusbranchen kæmper med økonomien.

For Cirkus Arena det betydet, at cirkusdirektør Benny Berdino-Olsen har fire konkurser og en igangværende konkurs i sit navn.

Lige nu er det tidligere driftsselskab Europæisk Cirkus Produktion under konkurs. Kort inden konkursen flyttede Benny Berdino-Olsen driften af Cirkus Arena til APV Slagelse i 2016 for at kunne fortsætte sit cirkus.

I 2013 styrtede et af Cirkus Arenas cirkustelte sammen. Ni kom til skade. Foto: Tanya Nielsen
I 2013 styrtede et af Cirkus Arenas cirkustelte sammen. Ni kom til skade. Foto: Tanya Nielsen

Selvom økonomien faktisk ser endnu værre ud i APV Slagelse end i Europæisk Cirkus Produktion, afviser Klaus Jochumsen, at det kommer til at lukke lige som sin forgænger.

Se også: Cirkusser i pengenød: Men her går det godt

- Ja, det kan jeg godt afvise. Vi har skruet ned for en række udgifter, og der er mange indikatorer på, at det går godt, og så har vi har ikke en gæld til det offentlige, som Europæisk Cirkus Produktion havde, siger han.

- Vi er godt med på betaling og indtægter, tilføjer han.

Revisorer sår tvivl
Cirkus Arenas revisorer skriver desuden i regnskaberne hos både Berdino Holding og APV Slagelse, at der er væsentlig usikkerhed om selskabets evne til at fortsætte driften.

Igen mener Klaus Jochumsen, at det ikke er en tidssvarende vurdering.

- Jeg er jo ikke en spåkone, men jeg kan sige dig, at det bliver et betydeligt bedre regnskab. Vi har som sagt en fremgang på 10-15 procent i antallet af publikummer. Vi står meget tidligt op, og går sent i seng. Vi har troen på det og knokler på det.

De seneste mange år har publikum ikke set skyggen af Diana Benneweis i manegen. 
Foto: Ole Steen Kendte Efter 128 år: Benneweis tæt på knock-out

Cirkus Arena turnerer lige nu. Søndag 25. kan du se cirkusset og Maribo og derefter Nykøbing Falster. Foran sig har cirkusset store dele af Sjælland og Bornholm, mens det allerede har været forbi København, Fyn og Jylland.

Se også: Stuhr, stuhr problemer: Cirkusser i kamp for livet

63 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere