Krimidronning i Grand Prix-skandale: Sangen har tidligere deltaget

Sverige er ramt af en vaskeægte Grand Prix-skandale og har måtte kyle en sang ud af konkurrencen. En vært er også røget i svinget

Anna Book er færdig i musikkonkurrencen. (Foto: Polfoto/Aftonbladet)
Anna Book er færdig i musikkonkurrencen. (Foto: Polfoto/Aftonbladet)

I Sverige går de pænt meget op i Melodi Grand Prix – også måske lige en tand ekstra i år, hvor Stockholm er vært ved Eurovosion Song Contest i maj.

I morgen aften vil de svenske gader formentlig ligge øde, når det første af i alt seks svenske Grand Prix-shows løber over tv-skærmene hos vores blå-gule naboer.

Men bare få timer før den populære sangkonkurrencen, som hedder Melodifestivalen hinsidans, ramt af den ene skandale efter den anden.

Torsdag gik det op for arrangørerne af sangdysten, at en de deltagende sange tidligere har været med ikonkurrencen. Det drejer sig om sangen 'Himmel för två', som 45-årige Anna Book skulle have sunget. Det er Sven-Inge Sjöberg, Lennart Wastesson, Larry Forsberg og Camilla Läckberg, der har skrevet bidraget.

Men allerede i 2014 var sangen en Gran Prix-sang. Den gang hed den 'Taking Care of a broken heart', og det var Felicia Dunaf, der stillede op i Moldova med den.

Se også: Krimidronning er klar til Melodi Grand Prix

Sangskriverne er også stort set de samme, som står opført på det moldoviske tv-selskabets hjemmeside, hvor sangen er stadig muligt at lytte til. Ny i den svenske version er dog Camilla Läckberg, som ifølge Aftonbladet blev hyret som medforfatter til teksten til den svenske udgave så sent som sidste sommer.

- Vi lyttede til det vi kunne finde, og det viser sig, at det er identisk med det bidrag, der er sendt ind til os, siger Christer Björkman, der er exekutiv producent på Melodifestivalen.

- Vi kontaktede derfor artisten og samtlige ophavsmænd, og vi er nu tvunget til at meddele, at sangen er diskvalificeret, siger han ifølge Aftenbladet.

Ikke overraskende er Anna Book knust over, at hendes Grand Prix-eventyr i år slutter, før det overhovedet er begyndt.

På sin Instagram-profil skriver hun, hvor ødelagt hun er. Og at hun ikke havde nogen som helst anelse om, hvilken forhistorie sangen havde.

Forklaringen på, hvordan det kunne ske, har Christer Björkman et bud på.

- Vi modtager 2500 bidrag hvert år, hvor der er skrevet under på, at sangen ikke tidligere har været offentliggjort. Bør vi kunne stole på det? Når det her er sket, er vi nødt til at gennemgå det og se om vi kan finde en mere sikker måde, siger han.

Det er blevet besluttet, at Anna Book kan optræde ved Melodifestivalen med 'Himmel för två', men selve konkurrencen er hun ude af.

Helt ude af Melodifestivalen er den tidligere Eurovision-vinder Charlotte Perrelli, der skulle have været vært på det andet show, der afvikles lørdag den 13. februar.

Den 41-årige vært har haft et reklamejob for at teleselskab - og den går ikke! I Sverige er der helt klare regler for, at det må man ikke, når man er hyret af den svenske pendant til DR, SVT.

Danmark kan også allerede bryste sig af to Grand Prix-skandaler i forbindelse med årets musikkonkurrence, der holdes lørdag den 13. februar i Horsens.

Se også: Ups! Grand Prix-sange offentliggjort før tid


Se også: DR-chef om Grand Prix-læk: - Det er grotesk


Først blev de ti sange lækket før tid, og så kunne Ekstra Bladet afsløre, at et af de ti bidrag tidligere har været spillet ved over ti koncerter. Men i modsætning til i Sverige fik sangen 'Never Alone', der synges af Anja Nissen og er skrevet af blandt andre Emmelie de Forrest, lov til at blive i Dansk Melodi Grand Prix.

Anja Nissen håber inderlige, at hun får lov til at blive i Grand Prix'et. (Privatfoto) Event & Kultur - 22. jan. 2016 - kl. 19:07 Rystet af Grand Prix-drama: –Jeg er meget meget overrasket


Se også: Derfor freder DR-chef gammel Grand Prix-sang: Vi vidste det godt

19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!