Kritik: Festival fratager gæster mulighed for at passe på privatliv

Det er problematisk, at man ikke længere kan bruge kontanter i boderne på Roskilde Festival, mener IT-Politisk Forening

På dette års Roskilde Festival kan gæsterne kun bruge kort - ingen kontanter. Foto: Stine Tidsvilde
På dette års Roskilde Festival kan gæsterne kun bruge kort - ingen kontanter. Foto: Stine Tidsvilde

Det har aldrig været lettere for festivalgæsterne at betale for en skummende fadøl på Roskilde Festival. Det kræver bare et svirp med hånden over kort-terminalen. Bip. Og så står du med bryggen i hånden.

Omvendt har det aldrig været sværere at have fuld kontrol over dine privatlivsdata, slet ikke efter Roskilde Festival har elimineret gæsternes mulighed for at betale med kontanter i boderne.

Det mener Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening.

Se også: Dødsdruk sender læger på overarbejde: 1850 patienter om dagen

- Det eneste, der garanterer, at det ikke bliver registreret, hvor mange øl, du køber, eller hvor mange gange du svinger kortet, er, at du betaler kontant, siger han og tilføjer:

- Ellers vil der altid være elektroniske spor, som banken kan se, og du bliver afhængig af, at banken passer godt på dine oplysninger. Det er muligt, at de fleste er ligeglade med det, men du fratager den enkelte gæst muligheden for at træffe beslutningen selv.

Analyse af data
Ifølge Jesper Lund er muligheden for at betale kontant særlig relevant nu, efter det i marts blev besluttet, at betalingsloven skal ændres i 2018.

Fra det tidspunkt kan bankerne med samtykke fra deres kunder bruges deres data fra indkøb.

Se også: Forskere: Denne Roskilde-koncert får flest publikummer

- I dag er det fuldstændig forbudt at bruge købsoplysninger til dit betalingskort, og med denne ændring gør man op med det. Når først man en gang har sagt ja, er det bindende, siger Jesper Lund.

Dyre byttepenge
I stedet for kontanter har Roskilde Festival indført et såkaldt Cash Card, som gæsterne kan tanke op med deres kontanter eller koble sammen med bankoplysninger.

Lars Orlamundt, der er ansvarlig for Roskilde Festivals kontantfri system, slår fast, at det er en anonym løsning.

- Små 10.000 har benyttet sig af Cash Card indtil nu, og hvis jeg skal anskue det ud fra et forbrugerperspektiv, er der ikke nogen forskel fra at bruge kontanter og bruge Cash Card, siger han.

Let som en leg
Lars Orlamundt mener ikke, at er noget ved det nye løsning, der kan holder gæsterne fra at bruge den.

- Det tager få minutter at sætte kontanter ind på kortet, og vi har haft en nøje dialog med brugerne, inden vi implementerede det.

Se også: Allan har været på Roskilde siden begyndelsen: Husker regnen bedst

Roskilde Festival oplyser til Ekstra Bladet, at festivalen har en dispensation fra § 56 i loven om betalingstjenester. Forretninger skal ifølge bekendtgørelsen kunne modtage kontanter.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen