Kronprinsesse Mary: Jeg deler Malalas visioner

Gallapremieren på ’Han kaldte mig Malala’-filmen viste en alvorlig ung pige med ringe muligheder for at få en kæreste

Skolegang er en fundamental menneskerettighed, mente kronprinsesse Mary. Foto: Tariq Mikkel Khan
Skolegang er en fundamental menneskerettighed, mente kronprinsesse Mary. Foto: Tariq Mikkel Khan

Se det store billedgalleri med alle de kendte oven over

Da Malalas far valgte at sende datteren i skole var det som at vifte en rød klud for øjnene af de formørkede mullaher i Taliban. Som de fleste ved, skød talibanerne Malala i hovedet, fordi piger og skolegang er to uforenelige størrelser i Talibans opfattelse af Pakistan, og det gjorde Malala til et frihedssymbol for alverdens undertrykte piger og kvinder.

Taliban skød altså sig selv i foden samtidig med, at de lammede den nu 18-årige Malala i den ene side af hovedet.

- Jeg deler Malalas visioner, for selvfølgelig skal alle have ret til skolegang - også piger. Det er fundamentale menneskerettigheder, som jeg støtter, erklærede kronprinsesse Mary, da filmen ’Han kaldte mig Malala’/ 'He named me Malala' søndag havde premiere i Grand Biografen i København.

Bildsøe mødte Malala
DR-tv-værten Kim Bildsøe mødte Malala for nogle dage siden - og som det eneste danske medie fik han et interview med den modige teenager, der har betalt så høj en pris for drømmen om skolegang til kvinder.

- Hun er en meget alvorlig ung kvinde, der sammen med sin familie lever et meget specielt liv, forklarer Bildsøe og fortæller malende om det enorme sikkerhedsopbud, der omgiver den unge pige og familien. De kan INTET fortage sig uden, det er godkendt og tjekket på alle planer.

- Det har enorme omkostninger for hende og familien, men Malala fastholder, at hun ville gøre det igen - hvis det blev nødvendigt. Men omvendt: Hvad skulle hun ellers sige? De ved, at de aldrig vil kunne gå frit. De ved også, at det vil være selvmord, hvis de nogensinde - så længe Taliban har så megen magt - vil tage til Pakistan. På trods af al det er Malala også en ung pige, der tjekker Roger Federers nye frisure ud på nettet og fniser, når talen falder på kærester. Men om hun en gang kan blive gift? I så fald skal det være en meget modig mand, der tør leve under de forhold, mente han.

Kamp for kvinder
Journalist og forfatter Rushy Rashid Højbjerg har selv rødder i Pakistan, og derfor følger hun og familien ekstra med i Malalas udvikling.

- Vi taler derhjemme en del om de privilegier, vi har her, og om de kampe, der skal kæmpes for noget så fundamentalt som retten til at lære at læse og skrive som kvinde. Malala kom i skole, fordi hendes far er en fornuftig mand, der ønskede at datteren skulle have en uddannelse. På samme måde er det for mig selv. Jeg er blevet til noget, fordi min far også valgte at støtte, at jeg skulle have en god uddannelse. For ham gjorde det ingen forskel, at jeg var en pige, sagde Rushy Rashid, der er dansk gift.

-  Den 10. november skal jeg holde oplæg for 600 gymnasieelever, før de skal se filmen. Det er så vigtigt at få hendes historie bredt ud. Taliban har bombet 400 skoler i Malalas gamle område. Både for Pakistan og for andre områder med tilsvarende problemer er det vigtigt at presse på for ligestilling og ret til uddannelse, tilføjede hun.

Gallapremieren på ’Han kaldte mig Malala’ havde fået mange kendisser af huse søndag eftermiddag - især de kvindelige kendisser.

1 af 17 Helle Fagralid. Foto: Tariq Mikkel Khan
2 af 17 Rushy Rashid Højbjerg med sin 11-årige datter Mimi. Foto: Tariq Mikkel Khan
3 af 17 Ditt Ylva Olsen med veninden Lene Maria Toksværd. Foto: Tariq Mikkel Khan
4 af 17 Susse Wold. Foto: Tariq Mikkel Khan
5 af 17 I Pakistan anses Malala for en være en 'postergirl' i et vestligt projekt, oplyste Kim Bildsøe Lassen. Foto: Tariq Mikkel Khan
6 af 17 Mathilde Norholt. Foto: Tariq Mikkel Khan
7 af 17 Camille Ottesen. Foto: Tariq Mikkel Khan
8 af 17 Brian Mikkelsen med frue og datter. Foto: Tariq Mikkel Khan
9 af 17 Gry Bay. Foto: Tariq Mikkel Khan
10 af 17 Charlotte Bircow med sønnen Alexander. Foto: Tariq Mikkel Khan
11 af 17 Gustav Salinas og Dotte Okman. Foto: Tariq Mikkel Khan
12 af 17 Camilla Arndt og veninden, Mette Bødtcher. Foto: Tariq Mikkel Khan
13 af 17 Charlotte Sparre og Mads. Foto: Tariq Mikkel Khan
14 af 17 Maria Askehave. Foto: Tariq Mikkel Khan
15 af 17 Dina Al-Erhayem og hendes vendinde. Foto: Tariq Mikkel Khan
16 af 17 Claire Ross Brown og hendes veninde. Foto: Tariq Mikkel Khan
17 af 17 Skolegang er en fundamental menneskerettighed, mente kronprinsesse Mary. Foto: Tariq Mikkel Khan
1 kommentar
Vis kommentarer