Kun 100 dukkede op til verdensnavn: Her er forklaringen

Smukfest stikker i alle retninger, og det beretter bookingen af Pussy Riot-aktivisterne i den grad om. Publikummet er bare ikke til det

De få fremmødte var dedikerede. Foto: Per Lange
De få fremmødte var dedikerede. Foto: Per Lange

Da de russiske aktivister fra gruppen Pussy Riot natten til søndag indtog P3-teltet ved dette års Smukfest, var teltet nærmest gabende tomt.

Men det er måske ikke så mærkeligt, at det verdenskendte mediefænomen måtte levere deres show for maksimalt 150 mennesker, for på de større scener leverede publikumsmagneter som Nephew og Saveus stærke shows.

Alligevel er det ikke, fordi man har valgt at nedprioritere Pussy Riot fra Smukfests side.

- Vi synes, at Pussy Riot er en interessant stemme som punk-kollektiv, men også en vigtig stemme i debatten om ytringsfrihed, siger talsmand for festivalen i Skanderborg, Poul Martin Bonde.

- Hvis det er så interessant, hvorfor lægger I det så et sted, hvor både Nephew og Saveus spiller?

- Jeg vil ikke forholde mig til programlægningen. Vi lægger altid vores koncerter på scenerne døgnet rundt, så dem, der har lyst til at komme til en koncert, de har mulighed for det.

- Det er et valg, man træffer, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Pussy Riot gav den gas foran et lille publikum. Foto: Per Lange
Pussy Riot gav den gas foran et lille publikum. Foto: Per Lange
 

Se også: To medlemmer af Pussy Riot har fået asyl i Sverige

Havde viljen
Ekstra Bladets mand til koncerten beretter om, at det publikum, der havde fundet vej til punkernes performance, var dedikerede.

Trods det lille fremmøde målt på publikum er det ikke noget, der bekymrer arrangørerne.

- Jeg vil ønske, at rigtig mange mennesker hører alle vores koncerter, men det er lidt præmissen på en festival, at man ikke kan se det hele, siger Poul Martin Bonde.

- Men jeg hæfter mig ved, at dem der var der, havde en spændende og god oplevelse, og det er det vigtigste.

Tilbage i februar 2014, da der blev afholdt vinter-OL i Sochi stod Pussy Riot bag denne meget korte demonstation. De blev dog hurtigt slået ned af kosakker, som skulle holde orden i Krasnodar-provinsen. Video: AP

Se også: Menneskerettighedsdomstol kritiserer Rusland

Et flop?
- DR kalder det et kæmpe flop. Hvad mener du om det?

- Hvis man skal se på, at der kommer få mennesker, er det da ærgerligt, men dem der har været der, har haft en god oplevelse. Lige præcis med Pussy Riot er det jo en spændende og kontroversiel booking, men vi er glade for, at de var her, siger Poul Martin Bonde.

- Vi går ikke så meget op i den idé, som nogle medier har, om noget er flop eller ej. Det er ikke sådan, det hænger sammen.

Pussy Riot er et feministisk punk-kollektiv fra den russiske hovedstad, Moskva, og er kendt i det meste af verden for systemkritiske aktioner. Når de demonstrerer sker det med udgangspunkt i at forbedre kvinders rettigheder i Rusland og med en kritik af det russiske system og præsident, Vladimir Putin.

Gruppen har med sit show på Smukfest optrådt i Danmark fire gange. I 2014 besøgte de Roskilde Festival, mens de også har været på Folkemødet og Heartland Festival.

127 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere