Legendarisk musikshow til København

I 2020 skal Dansk Melodi Grand Prix holdes i Royal Arena

Leonora var grædefærdig efter sejren i Herning.

Herning - Horsens - Herning - Aalborg.

De seneste mange år har Jylland siddet godt og solidt på afviklingen af Dansk Melodi Grand Prix. Men til næste år skal showet for første gang i 18 år holdes i København. Det er netop blevet offentliggjort.

Det er Royal Arena, der skal lægge scene til den legendariske sangdyst, og der er allerede sat dato på, hvornår Melodi Grand Prix skal afholdes.

Det bliver lørdag 7. marts, der skal findes en vinder, som kan repræsentere Danmark ved næste års Eurovision Song Contest.

Sidst, der var Dansk Melodi Grand Prix i København, var i 2002. Dengang dannede Cirkusbygningen ramme om det store musikshow. I 2008 blev der holdt to del-finaler i DR Byen, mens selve finalen var i Forum Horsens.

Storkøbenhavn i 2011
I 2011, hvor A Friend in London vandt med 'A New Tomorrow', blev sangkonkurrencen holdt i Ballerup, som er det tætteste, showet har været på hovedstaden siden 2002.

I København glæder overborgmester Frank Jensen sig over, at det danske Melodi Grand Prix lægger vejen forbi landets hovedstad til næste år.

- Melodi Grand Prix er en særlig del af vores kulturarv, som år efter år formår at samle danskerne på tværs af generationer og landsdele. Efter 17 år glæder vi os til at byde det danske Melodi Grand Prix velkommen tilbage i København til en kæmpe folkefest for både store og små, siger Københavns overborgmester, Frank Jensen, i en pressemeddelelse.

Klar i Tel Aviv
Lige nu er årets Grand Prix-vinder, 21-årige Leonora Jepsen, i Tel Aviv, hvor hun i næste uge skal repræsentere de danske farver ved Eurovision Song Contest.

Den danske sangerinder vandt i februar showet i Herning med sangen 'Love Is Forever'.

Leonora Jepsen har haft de første prøver i Tel Aviv, og der meldes om virkelig gode takter fra den israelske hovedstad. Foto: Mogens Flindt
Leonora Jepsen har haft de første prøver i Tel Aviv, og der meldes om virkelig gode takter fra den israelske hovedstad. Foto: Mogens Flindt

I alt deltager 41 lande i årets konkurrence, efter Ukraine trak sig fra showet.

Se også: Grand Prix-skandale: Land trækker sig

Konkurrencen starter tirsdag i næste uge med den første semifinale, hvor 17 lande skal reduceres til ti. Torsdag afholdes den anden semifinale. Det er her, Leonora Jepsen skal forsøge at sikre sig én af de ti finalepladser til lørdagen store finale.

Som altid er værtslandet samt de fem store Eurovision-lande, Spanien, Italien, Frankrig, Tyskland og Storbritannien, selvskrevne til finalen.

Se også: Verdensstjerne kommer til Eurovison

Børnenes MGP-show holdes næste år ugen før de voksnes. Det sker i Royal Arena 29. februar.

50 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere