Leonora før Eurovision-show: Jeg har lært at flirte

20-årige Leonora Jepsen har ikke bare skullet lære en sang og en koreografi til sin Eurovision-optræden

Leonora er Danmarks bud på en Melodi Grand Prix-vinder i Tel Aviv 2019. Foto: Tariq Mikkel Khan
Leonora er Danmarks bud på en Melodi Grand Prix-vinder i Tel Aviv 2019. Foto: Tariq Mikkel Khan

Da Leonora Colmor Jepsen i februar gik på scenen i Herning ved det danske melodigrandprix og få timer senere blev udråbt som vinder, var det ikke bare første gang, den unge sangerinde stod foran et større publikum.

Det var også første gang, hun havde hundrede tusinder af tv-seeres øjne hvilende på sig gennem en kameralinse.

Det har krævet noget tilvænning for sangerinden at føle sig tryg foran kameraerne.

- Jeg havde aldrig stået foran et kamera før, så jeg anede jo ikke, hvordan jeg tog mig ud på skærmen, siger Leonora, der torsdag aften repræsenterer Danmark i Eurovision-semifinalen med sangen 'Love Is Forever'.

- Jeg vidste ikke, om det så ud som om, jeg stirrede, hvilket jeg fandt ud af, at det gjorde. Men det er blevet bedre, siger Leonora.

Leonora kan se frem til et liv i rampelyset og interesse fra verdenspressen, når det til maj går løs ved Eurovision Song Contest i Israel. Foto: Mogens Flindt Kendte To katte, ingen kæreste og store drømme: Det vidste du ikke om Danmarks nye Grand Prix-stjerne

Leonora skal torsdag forsøge at synge sig videre fra semifinalen til lørdagens finale. Foto: Tariq Mikkel Khan
Leonora skal torsdag forsøge at synge sig videre fra semifinalen til lørdagens finale. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Gennem de seneste måneder er hun blevet mere og mere kameravant.

- I Herning kunne jeg ikke tænke på kameraet som andet end et sort hul, jeg skulle kigge ind i. Men man er nødt til at flirte lidt med det, siger Leonora.

- Jeg har savnet min familie og at have den samme adresse i mere end et døgn. Men i Tel Aviv skal jeg bo samme sted i to uger. Det glæder jeg mig til, siger Leonora Jepsen, der har rejst rundt i Europa de seneste måneder. Foto: Tariq Mikkel Khan Kendte Leonoras vilde oplevelser med rystende fans

Grænseoverskridende
Det har krævet en del af sangerinden at nå dertil.

- Jeg er nok i virkeligheden enormt introvert, så jeg syntes, det var ret grænseoverskridende, at jeg skulle give noget af mig selv på en meget visuel måde. Men det har jeg fået det bedre med. Jeg har prøvet det så mange gange nu, at jeg kan mærke, jeg har et overskud i det, siger Leonora.

I mere end en uge har den danske Eurovision-deltager opholdt sig i Tel Aviv i Israel, hvor årets show afholdes. Hun har deltaget i flere forskellige arrangementer og fan-events for at gøre opmærksom på den danske sang.

Leonora skal op på sin høje stol i morgen i Israel. Foto: Andres Putting
Leonora skal op på sin høje stol i morgen i Israel. Foto: Andres Putting
 

Og opmærksomhed har hun i den grad fået.

- Når man er steder, hvor der er fans, så er det fuldstændigt, som man ser det på film. Det er helt vildt. Der er mange, der beder mig om at synge, og mange der gerne vil have taget billeder, siger den danske sangerinde.

- Folk er helt vildt søde, der er ingen, der siger noget grimt. De roser både sangen og indsatsen. I starten havde jeg lidt svært ved at tro, at folk virkelig mente det, men det tror jeg faktisk, de gør, siger hun.

Omvæltning
Det store fokus, der er på hende, har dog også været lidt af en omvæltning.

- I starten syntes jeg, det var lidt svært. Jeg tror, det er de færreste, der er vant til at skulle være på hele tiden og være pæn hele tiden og være meget taknemmelig hele tiden.

- Men de her pre-parties (fester før Eurovision, hvor deltagerne hilser på fans, red.), der har været, har virkelig rustet mig. Nu ved jeg, hvad der venter mig, og det gør det nemmere at overkomme, siger hun.

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere