Luksus-Brian: 15.000 på sprut og bobler

Feinschmeckeren ofrer gerne 'lidt' ekstra på god drikke og behandling på fynske Tinderbox

Brian Løkkegaard og co. går måske ikke så tit i byen længere, men når de gør, skal det være med stil. Foto: Per Lange
Brian Løkkegaard og co. går måske ikke så tit i byen længere, men når de gør, skal det være med stil. Foto: Per Lange

Musikken spiller så højt, så man knap kan høre, hvad sidemanden siger, selvom der råbes direkte ind i øregangen.

Bassen pumper i brystet, og solen skinner fra en blå himmel.

Disse dage er glade dage på Tinderbox’ DJ-scene Magicbox - scenen, hvor den elektroniske musik kommer til liv.

Gylden champagne
Musikken tiltrækker også luksusdyrene, der helst hælder gylden, boblende champagne i svælget, når promillen skal passes, eller hvis der opstår behov for en afkøling.

På en konstruktion - højt hævet over resten af pøblen - står den 39-årige verdensmand Brian Løkkegaard.

Mumm er en udmærket champagne, fortæller Brian Løkkegaard, der selv er restauratør. Foto: Per Lange
Mumm er en udmærket champagne, fortæller Brian Løkkegaard, der selv er restauratør. Foto: Per Lange

Sammen med en håndfuld venner har den selvstændige restauratør ofret 15.000 kroner på en af festivalens fem såkaldte cabanaer.

Lækker behandling
Tro mod ordets sydamerikanske betydning får Løkkegaard og co. stillet en form for hytte til rådighed - og en ordentlig røvfuld sprut.

På bordet foran Løkkegaard står baljer fyldt med is, vodka, sodavand og champagne.

- Vi får udsigt, ophold, vi får seriøs, lækker behandling, og vi får også lidt spiritus - nogle våde varer.

- Vi får champagne, vi får vodka, siger feinschmeckeren.

Ustyrlig godt
Med et koldt glas champagne af mærket Mumm i hånden indånder Brian Løkkegaard musikken i en dyb vejrtrækning.

- Vores plan for i aften er Magicbox, som er en lille scene i det store perspektiv, men det er en fantastisk god scene for festivalen og Danmark.

Brian Løkkegaard i festligt lag med gode venner, der skal nyde weekenden på Tinderbox. Foto: Per Lange
Brian Løkkegaard i festligt lag med gode venner, der skal nyde weekenden på Tinderbox. Foto: Per Lange

- Det er elektronisk musik. Det er EDM. En masse DJs. Det er helt ustyrligt godt sat sammen, i forhold til at vi i Danmark lever i Lars Lilholt-land, siger han.

Fuld festival
Man kan godt dufte på Løkkegaards ånde, at han ikke kun har drukket Kurvand i dag.

Det er da heller ingen hemmelighed, at festival og alkohol går hånd i hånd, afslører han selv.

- Det hænger sammen.

- Vi er her ikke for udelukkende at nyde musikken. Festival hænger sammen med masser af drikkevarer. Og det er også derfor, vi er her, siger Brian Løkkegaard.

72 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere