Magisk læsning: Rørende og spændende ny Harry Potter-bog

'The Cursed Child' er måske den bedste troldmands-historie fra J. K. Rowling nogensinde

Harry Potter kommer på overarbejde på grund af sønnen, Albus. Foto: Manuel Harlan
Harry Potter kommer på overarbejde på grund af sønnen, Albus. Foto: Manuel Harlan

 

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

'Keep the secrets' er opfordringen til alle dem, der har været i kontakt med indholdet af den nye Harry Potter-bog, for der er millioner af læsere verden over, som nødig skulle have ødelagt fornøjelsen ved at pløje sig igennem de 330 sider.

Og der er nok at glæde sig til. 'The Cursed Child', der først udkommer på dansk til november, er måske en af de bedste og mest menneskelige fantasy-bøger, J. K. Rowling har skrevet - denne gang i samarbejde med John Tiffany og Jack Thorne - fordi den også er et skuespil.

En berømt og stresset far og en søn, der hader forventningspresset, er ikke nogen god cocktail. Foto Manuel Harlan
En berømt og stresset far og en søn, der hader forventningspresset, er ikke nogen god cocktail. Foto Manuel Harlan
 

Bogen er fremragende, fordi den ud over en spændende handling også indeholder et hav af eksistentielle konflikter, som alle uanset alder kan nikke genkendende til.

Foto: AP Kendte Sådan gik det Harry Potter-stjernerne: En var nøgen, nørden blev smuk og to er døde

Om the cursed child er Harry Potter selv - eller hans mellemste barn, Albus Severus Potter, kan diskuteres. Men det konfliktfyldte far-søn-forhold, en stresset far og en usikker teenage søn med alt, hvad det indebærer i forhold til omgivelserne, er den vigtige del af den nye Potter-historie, som ellers på bedste Rowling-vis er pakket ind i trolddom og fornøjelig spænding.

Den nye Harry Potter-bog udkom natten til søndag verden over. Foto: AP
Den nye Harry Potter-bog udkom natten til søndag verden over. Foto: AP
 

I første del af bogen træder professor Dumbledore frem for Harry Potter i et af den gode troldmands-verdens mange Dumbledore-malerier. Der er igen ballade med Albus, og Harry er som far helt ødelagt.

- Vi kan ikke beskytte de unge mod at komme galt afsted. Smerte skal og vil opstå, siger den gamle Hogwart-rektor.

- Er det så meningen, at jeg bare stå og se til? spørger den fortvivlede Harry.

- Nej, det er meningen, at du skal lære ham at håndtere tilværelsen, forklarer Dumbledore.

Se også: Nu bliver Harry Potter-euforien startet på ny

Den rørende, men livskloge lille dialog er sammen med mange andre med til at give bogen tyngde og hæve 'The Cursed Child' op over den fornøjelige action og kulørte fantasy.

Navnet Malfoy klinger ikke godt i Potter-familien, men Scorpius Malfoy og Aælbus Potter kæmper hårdt for at få lov til at være venner, men kan man overhovedet trodse fortiden, og hvem er egentlig til at stole på?. Foto: Manuel Harlan
Navnet Malfoy klinger ikke godt i Potter-familien, men Scorpius Malfoy og Aælbus Potter kæmper hårdt for at få lov til at være venner, men kan man overhovedet trodse fortiden, og hvem er egentlig til at stole på?. Foto: Manuel Harlan
 

Ondskaben er der - side om side med troskyldigheden og kærligheden, og selv om der er nogle få nemme løsninger for at få ender til at mødes, så fejes de væk af de mange pletskud i indholdet.

Køerne var alenlange i nat hos boghandlerne, og unge piger fik tårer i øjnene, da de endelig stod med den eftertragtede bog i armene. Det gør de med garanti også undervejs i fortællingen

Se også: Harry Potter-teaterstykke vækker opsigt i London

1 af 2 Den nye Harry Potter-bog udkom natten til søndag verden over. Foto: AP
2 af 2 Harry Potter kommer på overarbejde på grund af sønnen, Albus. Foto: Manuel Harlan
29 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere