- Man skal hade hinanden lidt

- Vi siger hele tiden, at det er et bror/søster-forhold. Det er ikke et mor/barn forhold, lyder det fra Ben & Tan

Der er fem år mellem Benjamin og Tanne, der lørdag aften vandt Dansk Melodi Grand med sangen 'Yes', og aldersforskellen gør, at de har udviklet et ganske særligt forhold på kort tid.

Det fortalte de, da Ekstra Bladet mødte dem i DR Byen søndag eftermiddag.

- Vi siger hele tiden, at det er et bror/søster-forhold. Det er ikke et mor/barn-forhold, det vil jeg ikke sige, griner Tanne, der vogter over sin 'lillebror'.

- Hvis nogen siger noget strengt over for Benjamin eller er onde overfor Benjamin, så kommer jeg trampende. Men til tider synes jeg også, han er irriterende, men det er godt. Det giver en god energi. Man skal hade hinanden lidt, siger den 22-årige sangerinde.

Ben & Tan mærker begge konsekvensen af deres musikkarriere. Foto: Anthon Unger Event & Kultur - 8. mar. 2020 - kl. 17:23 - Det kostede mig jobbet - igen

Hun fortæller, at Benjamin er fantastisk til at støtte hende.

- Når jeg har sunget forkert, eller min stemme knækker, så bekymrer jeg mig meget, og der er han god til at støtte mig.      

Benjamin forklarer:

- Jeg har virkelig set hende kæmpe mange gange, og det undrer mig. Det undrer mig, at hun ikke kan indse, hvor dygtig hun er. Så får hun lige en lille peptalk, siger han.

Det var live, da Ben & Tan vandt Dansk Melodi Grand Prix. Foto: Anthon Unger Event & Kultur - 8. mar. 2020 - kl. 15:57 Det så du ikke på tv: Denne del af showet var ikke live

Ben & Tan har et særligt forhold på grund af den aldersforskel,der er på dem. Foto: Anthon Unger
Ben & Tan har et særligt forhold på grund af den aldersforskel,der er på dem. Foto: Anthon Unger
 

Kæmper med nerver
Lørdag aften kæmpede de begge med at få styr på nerverne på scenen i Royal Arena.

- Jeg trådte ind og blev mor, fordi du (Benjamin, red.) var nervøs. Så du skal bare blive nervøs, så er jeg ikke nervøs. For jeg er seriøst bange for, at jeg ikke kan optræde. Jeg er så nervøs normalt, siger Tanne med et grin.

- Mit hjerte løb bare hurtigere og hurtigere for hvert eneste skridt, jeg tog. Da vi kom ind på scenen begyndte det at blive bedre, siger Benjamin.

Kat Stephie Holst, Malene Qvist og Inez Gavilanes bliver genforenet som Sukkerchok efter ti års pause. Foto: Mogens Flindt DK MusikNYT - 8. mar. 2020 - kl. 19:05 Her er sandheden om dramatisk brud: Derfor gik vi fra hinanden

Derfor mener de også begge, at de skal arbejde med nervøsiteten forud for Eurovision Song Contest i Rotterdam i maj.

- Det er virkelig noget, vi skal arbejde med. Vi skal spille nogle flere jobs, siger Tanne.

- Det lyder mærkeligt at sige det, men jeg håber virkelig, at vi får nogle dårlige oplevelser på vores jobs inden Eurovision Song Contest, for hvis vi kan håndtere sådan noget, så kan vi klare alt. Så alt, der kan gå galt, må gerne gå galt, griner han. 

13 kommentarer
Vis kommentarer