Massive køer: Folk flygter fra regnfuld Smukfest

Visse steder er trafikken omkring Skanderborg tæt på lammet, efter festivalgæsterne har valgt at køre hjem tidligt

Bilisterne skal i dag bruge mere tid end normalt på at nå motorvejen ved Skanderborg. Foto: Olivia Loftlund
Bilisterne skal i dag bruge mere tid end normalt på at nå motorvejen ved Skanderborg. Foto: Olivia Loftlund

Smukfests gæster forlader lige nu festivalen i hobetal før tid.

Rykket væk fra festivalen præger trafikken, der bevæger sig så langsomt på de omkringliggende veje, at der bliver dannet lange køer.

Se også: 19-årig anholdt for voldtægt på Smukfest

Det tidlige farvel fra mange af de i alt 50.000 gæster kan skyldes det kedelige vejr og køligere temperaturer på mellem 15 og 18 grader.

Det regner i Skanderborg, og campingområdet Kærligheden er så godt som affolket.

Der er stort set kun efterladt campingudstyr og store mængder skrald at se.

Foto: Olivia Loftlund
Foto: Olivia Loftlund

Vicepolitiinspektør i Sydøstjyllands Politi Poul Steffensen bekræfter, at trafikken på de omkringliggende veje er ramt af, at festivalgæsterne er på vej hjem.

- Jeg sidder selv i kø, så det kan jeg godt bekræfte, men der er hjemmeværnsfolk og politi på vejene, der guider trafikken.

- Vi har lagt planer for, hvordan vi får bilisterne ud af byen bedst muligt, siger Poul Steffensen.

Se også: Håbløst: Dum og dummere på Smukfest

Vicepolitiinspektøren tør ikke sige, hvor store forsinkelser køerne omkring festivalen giver bilisterne.

Ifølge DMI kommer det også til at regne i Skanderborg i aften og i nat.

Rasmus Seebach lukker Smukfest 21.30 på Bøgescenerne, og Ekstra Bladets Thomas Treos anmeldelse af festivalen kan læses på eb.dk umiddelbart derefter.

60 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere