Megasucces vender tilbage efter 10 år

I foråret 2020 kan det danske publikum atter opleve den storsælgende feel good-musical 'Mamma Mia!'

Fest og farver i 'Mamma Mia!' anno 2010. Foto: Brinkhoff Mögenburg
Fest og farver i 'Mamma Mia!' anno 2010. Foto: Brinkhoff Mögenburg

For ti år siden oplevede 190.000 danskere musicalen 'Mamma Mia!' - inspireret af ABBA's udødelige hits - i København og Aarhus.

Opsætningen havde et af de største forsalg til en dansk teaterforestilling nogensinde, og nu vender musicalen tilbage.

Forestillingen har premiere i Tivolis Koncertsal 22. januar 2020, og efterfølgende skal den på turné rundt i hele landet til Holstebro, Aalborg, Randers, Vejle, Esbjerg og Viborg. Billetsalget til musicalen er netop gået i gang.

Ligesom sidst bliver musicalen opført med danske stjerner og med danske versioner af ABBA's største hits.

Hvem, der denne gang skal spille Donna, Sofie og alle de andre, er ikke besluttet endnu. De vil blive fundet ved en række auditions i starten af det nye år, meddeles det.

Fakta:

Handlingen:
På en græsk paradis-ø udspilles en uimodståelig fortælling om kærlighed, venskab og identitet fortalt gennem ABBAs tidløse sange.

På sin bryllupsdag sætter en ung pige sig for at opklare hvem der er hendes far, hvilket bringer tre mænd fra moderens fortid tilbage til den ø, de sidst besøgte for tyve år siden.

Premiere:

22. januar 2020 i Tivolis Koncertsal
Billetsalget starter 13. november 2018 kl. 10.00

Spilleperiode:

København: Koncertsalen, Tivoli (22. januar – 22. marts 2020)
Billetbestilling: www.billetlugen.dk

Holstebro: Musikteatret Holstebro (27.-29. Marts og 1.-4. april)
Billetbestilling: https://www.musikteatret.dk/

Aalborg: Aalborg Kongres & Kultur Center (8. - 12. samt 15.-19. april)
Billetbestilling: https://www.ticketmaster.dk/

Randers: Værket (22.-26. april)
Billetbestilling:  https://vaerket.dk/

Esbjerg: Musikhuset Esbjerg (29.-30 april samt 1.-3. maj)
Billetbestilling: http://www.mhe.dk/

Vejle: Vejle Musikteater (6.-10. samt 13.-17. maj)
Billetbestilling: https://www.vejlemusikteater.dk/

Viborg: Tinghallen (20.-24. maj)

Billetbestilling: http://www.tinghallen.dk/

 

Et globalt fænomen
Når 'Mamma Mia!' vender tilbage til Danmark i 2020, er det ti år siden Judy Cramers idé om at kombinere ABBA's tidsløse sange med et eventyr om kærlighed og venskab på et græsk ø-paradis fik premiere i Tivoli.

Til dato har flere end 60 millioner mennesker oplevet musicalen, i alt 50 produktioner på 16 forskellige sprog.

'Mamma Mia!' er en af kun fem musicals, der har kørt i mere end ti år både på Broadway og i West End, og er den første vestlige musical nogensinde, der er blevet opført på mandarin i Folkerepublikken Kina.

'Mamma Mia!' i 2010. Foto: Brinkhoff Mögenburg
'Mamma Mia!' i 2010. Foto: Brinkhoff Mögenburg
 

London-opsætningen kan fejre 20-års fødselsdag 6. april 2019 efter at have sat nye billetsalgs-rekorder i alle dens tre spillesteder i byen.

'Mamma Mia!'-filmatiseringen fra 2008 blev den bedst sælgende ikke-animerede musicalfilm nogensinde.

30 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere