Melodi Grand Gab-for-en-fest

Der var ikke meget gang i Jomfru Ane Gade i Aalborg torsdag aften, da årets Melodi Grand Prix blev skudt i gang

Det var ikke svært at finde en siddeplads på baren efter klokken 22. Foto: Mogens Flindt
Det var ikke svært at finde en siddeplads på baren efter klokken 22. Foto: Mogens Flindt

Melodi Grand Prix er normalt lig med fest, farver og masser af konfetti. Alle tre ting har de endnu til gode i Aalborg, der i år er vært for den traditionsrige musikkonkurrence.

Torsdag aften var der ellers åbningsfest i den berømte bargade i centrum af byen. Eller fest og fest...de er vist bedre vant i Jomfru Ane Gade, der nok plejer at kunne sætte et party i gang.

Chief 1 har skrevet 'Angles On My Battlefield', som 20-årige Sandra skal synge på lørdag. Foto: Mogens Flindt
Chief 1 har skrevet 'Angles On My Battlefield', som 20-årige Sandra skal synge på lørdag. Foto: Mogens Flindt

Klokken havde ikke passeret 22.15, før langt de fleste af årets deltagere var forduftet fra arrangementet, der blev holdt til ære for dem. En lidt halvtam affære, vil de fleste nok mene.

Sådan så det ud i 1995, da Whigfield gav den fuld gas. Foto: All Over Press Event & Kultur - 22. jan. 2018 - kl. 11:30 90'er-ikon stiller op i Dansk Melodi Grand Prix: Dem skal hun dyste mod

Åbningsfesten bar præg af, at solisterne endnu ikke kender hinanden så godt. Her var de færøske Carlsen-søstre heldige. De havde hinanden, og de så ud til at hygge sig glimrende i det nordjyske.

Er der tre der holder sammen, så er det søstrene Carlsen. Foto: Mogens Flindt
Er der tre der holder sammen, så er det søstrene Carlsen. Foto: Mogens Flindt
 

En af de første der gik, var 47-årige Sannie, der stiller op med sangen 'Boys On Girls'. Hun var ikke helt på toppen og frygtede for sin stemme inden lørdagens Grand Prix. Derfor prioriterede hun forståeligt nok ro i sin seng på hotellet frem for høj snak for overdøve de dunkende toner på Hornsleth Bar.

Sannie og 19-årige Lasse Meling dyster mod hinanden på lørdag. Foto: Mogens Flindt
Sannie og 19-årige Lasse Meling dyster mod hinanden på lørdag. Foto: Mogens Flindt
 

Bryan Rice stod for aftenens liveunderholdning og spillede nogle af sine mest kendte ballader - blandt andet 'No Promises' og 'Breathing'. Behageligt, men ikke lige frem noget, der fik konfettikanonerne til at gå af.

Bryan Rice prøvede ihærdigt at få folk til at synge med. Foto: Mogens Flindt
Bryan Rice prøvede ihærdigt at få folk til at synge med. Foto: Mogens Flindt
 

Det er lørdag klokken 20, at DR blænder op for Dansk Melodi Grand Prix 2018 fra Gigantium i Aalborg. Det er Annette Heick og Johannes Nymark, der er værter på showet.

Se også: Kort før Grand Prix'et: DR sætter vært på plads

 

 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen