MGP-lyden HEGLES ned - her er DR-chefens reaktion

Der er kommet mange klager over lyden ved lørdag aftens Melodi Grand Prix

Se svaret her

Der var ikke sunget mange toner af den første sang i årets Melodi Grand Prix, før Ekstra Bladet blev oversvømmet med beskeder om, at lyden fra Gigantium var elendig ude i stuerne.

- Hvad sker der for lyden? Er det teknisk uheld, tror I?, skrev en.

- Lyden er katastrofal, stemte en anden i.

- Optager de lyden med en kartoffel?, spurgte en tredje.

- Så dårlig en lyd, skifter kanal nu, konkluderede en fjerde.

Og sådan blev det ved, indtil vinderen var fundet omkring to timer senere.

Med andre ord heglede kritikken af lyden ned over DR fra grandprixets start til slut, og den kritik tager underholdningschef, Jan Lagermand Lundme, alvorlig, siger han til Ekstra Bladet.

- Man skal altid tage det alvorligt, når folk begynder at skrive sådan noget. Og der er også nogen, der har skrevet til os, erkender han.

Sådan ser en vikinge-vinder ud. Foto: Mogens Flindt Event & Kultur - 10. feb. 2018 - kl. 22:09 Viking-Rasmussen vinder Dansk Melodi Grand Prix

- Det vi gør nu er, at vi ser på, hvor den fejl er opstået. Hvis der altså er en fejl. Det kan være 117 steder. Lyden lød godt ude i OB-vognen. Så det kan enten være signalet. Vi skal finde ud af, om det er alle udbydere, der har klaget over lyden. Fejlen kan også være i DR Byen, hvis der altså er en fejl. Og det skal vi have fundet ud af, siger Jan Lagermand Lundme.

Bort set fra lyd-kritikken er Jan Lagermand Lundme en glad mand efter lørdag aftens Melodi Grand Prix.

- Vi skal have en viking til Portugal. Det er fantastisk, siger han og understreger, at målet med Eurovision Song Contest for Danmark igen i år er en top ti-placering.

- Jeg tror vitterlig, at vi har en god chance. Det er en anderledes sang, som vi prøver at sende af sted nu. En virkelig nordisk sang, siger han.

Rasmussen skal i første omgang forsøge at nå finalen, når der er semifinale i Lissabon 10. maj. Finalen er 12. maj.

Der er ikke meget nyt under solen i årets udgave af Dansk Melodi Grand Prix. Foto: Mogens Flindt Event & Kultur - 10. feb. 2018 - kl. 18:07 Tamt, DR: Skal du se genbrugs-Grand Prix?

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen