Mikkel Boe Følsgaard: Gad godt hattrick

Stjernen fra 'Under sandet' drømmer om endnu en Robert, Men det var Berlin Festivalen, der kickstartede hans karriere

Mikkel Boe Følsgaard indrømmer, at han ikke er nogen ørn til tysk. Foto: Tariq Mikkel Khan
Mikkel Boe Følsgaard indrømmer, at han ikke er nogen ørn til tysk. Foto: Tariq Mikkel Khan

Endnu inden han var færdiguddannet fik han rollen som den gale konge i 'En kongelig Affære', der gav han en  Sølvbjørn på Berlin Festivalen samt en Robert og en Bodil. Hermed kunne den unge Mikkel Boe Følsgaard næsten gå på vandet - og sådan er det fortsat.

Om noget har hans medvirken i 'Arvingerne' gjort ham 'verdensberømt' i Danmark, og lige nu er hans atter nomineret til en Robert for sin rolle i krigsfilmen 'Under sandet'.

Se også: Arvingerne-stjerne til Berlin

- Jeg har to Robert-priser i forvejen, og jeg gad da godt lave hattrick, griner han og tilføjer:

- 'Under sandet' var en svær film for mig, fordi der var så meget tysk i, og fordi jeg ikke kan et ord tysk - nærmest. Jeg er i hvert fald godt rusten lige der. Og det er sådan set ikke blevet bedre. Nu har jeg udvidet med replikkerne fra filmen, for jeg indrømmer blankt, at det eneste 'flydende tyske' jeg kan, er det, jeg lærte udenad.

Se også: Krigsdrama har flest Robert-nomineringer

På trods af sin hovedkulse  berømmelse, som nærmest kom over night i 2012, så har han ikke mærket det i hverdagen.

- Danskerne lider ikke af hysterisk stjernedyrkelse. Man kan sagtens gå i fred i supermarkedet, og hvis der kommer nogen over, er det typisk for at sige: 'skide godt' i forhold til noget, de har set. Den diskrete 'fan-dyrkelse' er helt speciel for Danmark, tror jeg.

Se også: 'Under Sandet' ligger nummer 1

Midt i sin vildeste berømmelse valgte den 31-årige skuespiller at gå på tre måneders barsel med sit første barn.

- Det er virkelig den bedste tid, jeg har haft. Min kæreste var på arbejde i Storbritannien, så vi kunne bare tage med og være sammen. Og jeg kan forsikre, at hvis det på nogen måde kan lade sig gøre, vil jeg gøre det sammen med nummer to, når den tid kommer. At være væk konstant, mens børnene er små, vil være mere end min samvittighed kan bære, erklærer Mikkel Boe Følgaard.

 

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere