Musicalchef: Tab på voldsomt mange millioner kroner

Trods kæmpe tab satser Det ny Teater på kæmpe musical om Oliver Twist

Det ny Teater satser på, at 'Oliver' med Preben Kristensen i hovedrollen kan lokke folk ind og se musical igen til september. Foto: Miklos Szabo
Det ny Teater satser på, at 'Oliver' med Preben Kristensen i hovedrollen kan lokke folk ind og se musical igen til september. Foto: Miklos Szabo

Vinterens og forårets store musical på Det ny Teater 'Dance of the Vampires' blev coronalukket efter meget kort spilletid - som alt andet i Danmark - og det kostede det gamle privatteater voldsomt mange millioner kroner i tab, oplyser direktøren Niels-Bo Valbro - uden dog at ville præcisere hvor stort det tocifrede milliontab er.

Millioner af kroner fossede ud af kassen på Det ny Teater, da 'Dance of the Vampires' med Peter Jorde i hovedrollen blev ramt af coronakrisen. Foto: Tariq Mikkel Khan
Millioner af kroner fossede ud af kassen på Det ny Teater, da 'Dance of the Vampires' med Peter Jorde i hovedrollen blev ramt af coronakrisen. Foto: Tariq Mikkel Khan
 
- Jeg nægter at lægge mig ned 'og dø'. Vor strategi er, at vi skal producere os ud af krisen, og jeg tror på, at publikum igen trænger til at komme ud at more sig, når vi til september har premiere på 'Oliver', som er en musical, der er bygget over 'Oliver Twist'. Jeg kan da godt få ondt i maven over, at vi endnu ikke ved hvor mange publikummer, vi kan åbne for. Det kan blive dyrt, men Valbro mener, at det også kan blive dyrt, hvis han slet ingenting gør. Det kan være et valg mellem pest og kolera.

Vi kan være 1000 publikummer i Det ny Teater, men hvis jeg kun må sælge billetter til 500, kan det ikke løbe rundt. Der kan dog ske meget, og der er mange ubekendte. Ingen kan spå om fremtiden, fastslår Niels-Bo Valbro. Foto: Anthon Unger

Valbro mener, at hvis han satser forkert, kan han risikere hele biksen. Men det kan han også, hvis han bare lammes og slet ingen ting gør.

- Det ny Teater blev som alle andre lukket 7. marts. Men frem til udgangen af april havde vi lønudgifter til 150 ansatte. Det var virkelig mange penge. Hertil kommer købet af rettighederne til 'Dance of the Vampires'. Hvis vi for nemheds skyld siger, at opsætningen kostede ti mio. kr. De skal afdrages pr. forestilling, så - igen - for nemheds skyld siger vi, at der var planlagt 100 forestillinger, hvilket betyder, at der alene til opsætningsomkostningerne skulle lægges 100.000 kr. til side pr. forestilling, før husleje, lønninger og alt det andet kunne betales, så giver det vist et ret godt billede af vores tab, da vi kun nåede at spille meget kort tid.

Men allerede før den definitive nedlukning af landet mærkede teatret, at publikum var bekymret for at sidde tæt i en teatersal på grund af det stigende antal coronasmittede. Og det gik naturligvis ud over billetsalget, før det 7. marts gik helt i nul.

Tommy Kenter skal efter nytår gentage sin publikumsucces som mælkemanden Tevye i 'Spillemand på en tagryg'. Foto: Miklos Szabo
Tommy Kenter skal efter nytår gentage sin publikumsucces som mælkemanden Tevye i 'Spillemand på en tagryg'. Foto: Miklos Szabo
 
- Sådan er situationen, og jeg vil ikke lægge skjul på, at det gør økonomisk ondt, men jeg håber da på, at vi ser snart ser penge fra hjælpepakken, så vi kan få delvis kompensation til løn og faste omkostninger. Desværre har vi indtil nu set, at viljen til hjælpepakker har været større end evnen til at skrue dem sammen, så de også passer til teatre, men vi kan da håbe på, at teatret - selv om vi ikke holdes skadesløse - kan få tilstrækkelig hjælp til at holde os i live.

Maria Lucia Helberg Rosenberg er en gedigen publikummagnet i musicals. I 2021 skal hun spille hovedrollen i musicalen 'Waitress'. Foto: Linda Johansen
Maria Lucia Helberg Rosenberg er en gedigen publikummagnet i musicals. I 2021 skal hun spille hovedrollen i musicalen 'Waitress'. Foto: Linda Johansen
 
Det ny Teater har foreløbig tre store forestillinger på bedding: 'Oliver' med Preben Kristensen, en genopsætning af 'Spillemand på en tagryg' med Tommy Kenter samt en ny Broadway-musical med Maria Lucia Rosenberg i hovedrollen som 'Waitress'.

23 kommentarer
Vis kommentarer