Neger-virak: 'Man ændrer jo heller ikke 'Auschwitz' til 'Bøgeskoven''

- Vi vil da hellere have en ubehagelig sandhed end en smuk løgn, siger Kristian von Hornsleth om det omdøbte neger-billede fra Statens Museum for Kunst.

Kristian von Hornsleth mener, at der er plads til beskrivelse af billeder med et nutidigt islæt, men aldrig i første række. Hør ham fortælle om ændring af titler her.

Kunstner med flere provokerende værker på CV'et, Kristian von Hornsleth, og jurastuderende, Mary Consolata Namagambe, gik til makronerne i en Ekstra Bladet tv-duel tirsdag.

Efter Statens Museum for Kunsts beslutning om at ændre titlen på både værker og beskrivelser, har flere politiske stemmer såvel som museumsdirektører i resten af landet blandet sig i debatten.

Event & Kultur - 7. jun. 2016 - kl. 11:45 Neger-ballon-kunstner om censur: Jeg ville nægte! Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen. (Foto: Per Folkver) Dansk politik - 7. jun. 2016 - kl. 08:41 DF'er kalder statsmuseums negerstop uhistorisk

Det store spørgsmål er, om man bør regulere og justere vores fælles bevidsthed og historie, ved eksempelvis at fjerne anstødelige ord og titler i kunst og kultur, netop for at undgå at man træder bestemte mennesker over tæerne.

Titel fastholder racisme
Mary Consolata Namagambe har i sit specialestudie i jura undersøgt reaktioner på begrebet 'neger' hos afrodanskere, og ser bestemt ikke noget problem i, at et museum omdøber malerier – så længe der er tale om en uddybning af titlen, der giver mening.

Dansk politik - 7. jun. 2016 - kl. 11:05 Espersen om neger-censur: Det er helt horribelt!

- For mig, og flere andre, er det anstødeligt, at der kun står 'negerhoved'. Det bør ledsages af en forklaring, der sætter værket i en historisk kontekst. Det bør forklares, at man dengang brugte ordet, fordi det var et nedsættende udtryk, siger Mary Consolata Namagambe.

- Ordet nedstammer fra racisme, da det beskriver vores farve og ikke hvor vi kommer fra. Hvis vi vidste bedre, og havde lært noget af historien, havde vi ikke haft en politiker i Danmark, der brugte udtrykket den dag i dag, fortæller Mary, og hentyder til sidste gang, debatten om brugen af ordet rasede.

Dengang forklarede Søren Espersen, at Dansk Folkeparti sagtens kunne have placeret en 'neger' på deres nye politiske plakater, hvilket pustede diskussionen op igen.

Statens Museum for Kunst ændrer titlerne på 14 værker, der hidtil har indeholdt ord som 'neger' og 'hottentot' (Foto: AWL Images/Polfoto). Samfund - 7. jun. 2016 - kl. 12:57 Kunsthistoriker: God ide at fjerne neger

Hensyn til historien
- Kilderne er hellige, man ændrer jo heller ikke 'Auschwitz' til 'Bøgeskoven', bare fordi der er en mere behagelig løgn, siger Kristian von Hornsleth og uddyber: 

- Senere generationer har ingen chance for at se, hvor åndssvage vi var engang, og fornemme, hvor langt vi er kommet, hvis vi retter og regulerer historien, fortæller Kristian von Hornsleth om faren ved at ændre navne på værkerne.

Samfund - 7. jun. 2016 - kl. 15:18 Hornsleth til sort kvinde: Vi skal beholde 'neger'

Se hele debatten mellem Mary Consolata Namagambe og Kristian von Hornsleth her.

 

Kristian von Hornsleth ville selv have det svært med, at nogen pludselig omdøbte hans malerier i et forsøg på et gøre dem mere politisk korrekte.

- Jamen det ville jo være som at få taget pointen ud af den joke, man er ved at fortælle. Tit er titlen en del af værket. Den skal være med til at forvirre fjenden. Selv bruger jeg titlerne som en ekstra farve. Så for mig ville det udvande ideen med værket. Men fordi det hele er så politisk korrekt i dag, så ville jeg nok forsøge at fange hykleriet på en anden måde, sagde han til Ekstra Bladet, inden han gik i studiet for at debattere.

- Er det blevet for meget med den politiske korrekthed?

- Både ja og nej. Nej fordi man selvfølgelig ikke skal nedgøre andre religioner, folkeslag og racer. For i dag ved vi jo, hvad der er op og ned. I gamle dage troede man jo seriøst, at de sorte lige var kommet ned fra træerne. Der var måske én afrikaner i København – og han var et kæmpe scoop, siger Kristian von Hornsleth.

Statens Museum for Kunst ændrer titlerne på 14 værker, der hidtil har indeholdt ord som 'neger' og 'hottentot' (Foto: AWL Images/Polfoto). Samfund - 7. jun. 2016 - kl. 12:57 Kunsthistoriker: God ide at fjerne neger

- Da jeg gik på kostskole på Herlufsholm, var der én sort på hele skolen. Når vi spillede fodbold, råbte vi altid 'indover til en nigger'. Det var der jo ikke noget i. Han fik sgu alle pigerne, fordi han var sort og lækker. Han blev nærmest forfordelt, siger kunstmaleren og understreger, at kunst ikke skal støde nogen – bare for at støde. 

- Man skal huske på, at humor og satire ikke giver nogen mening, hvis det bare flyver hen over hovedet på folk som fornærmelser, siger han og fortæller om et maleri, han lavede for adskillige år siden.

- I 2002 lavede jeg et værk, der hed 'Don't be Scared Just Be White' med sådan en lille afrikaner-dreng. Altså, man beder folk om at gøre noget, de ikke kan. Der ligger en ironi i det. Det er en sjov måde at gøre grin med noget så latterligt som racisme, siger han og fortsætter.

- Kunsten er fri, men det er mennesket ikke. Det er en utopisk tanke, at vi kan løse alt med kunst. Men det er et sted at starte. Og man kan udfordre magten, det småborgerlige og ikke mindst det politisk ukorrekte på den måde og dermed tage skridt i den rigtige retning.

Se også: Museum: Vi dropper ikke neger i originale kunstnertitler

Debatten om de omdøbte kunstbeskrivelser og værket af hollandsk hofmaler Karel van Mander III fik tirsdag blandt andre Søren Espersen op af stolen endnu en gang.

- Det er en hel skæv udvikling. Vi har selvfølgelig udviklet os i en retning, hvor ord forsvinder, men det gør ikke, at man skal fjerne dem fra de historiske omgivelser. Flere klassiske kunstnere, herunder Shakespeare, H.C. Andersen og Mark Twain, bruger jo også ordet neger. Skulle de så også begynde at ændre på deres værker?, sagde Søren Espersen (DF) til Ekstra Bladet.

110 kommentarer
Vis kommentarer