Ørkensønner springer ud som vikinger

Men ny forestilling med de småsjofle logebrødre har ikke glemt 'Slikmutter'

Helt raske er de næppe. Logebrødrene som vikinger er rød, gul, blå og grøn, siger de. I virkeligheden ligner den ene mest Tintin og den anden Margrete Koytu. Foto: Linda Johansen
Helt raske er de næppe. Logebrødrene som vikinger er rød, gul, blå og grøn, siger de. I virkeligheden ligner den ene mest Tintin og den anden Margrete Koytu. Foto: Linda Johansen

'Een gang til for prins Knud' er titlen på det nye show fra Ørkenens Sønner, som har premiere i Glassalen i Tivoli d. 11. april.

Den store Havfrue, Harald Blåtand, H C Andersen og Chr. 4-tal. En køn forsamling. Foto: Linda Johansen
Den store Havfrue, Harald Blåtand, H C Andersen og Chr. 4-tal. En køn forsamling. Foto: Linda Johansen
 

Og som titlen antyder er der virkelig ikke meget nyt under solen. Til gengæld er der meget mere af det gode velkendte. Så selv om de berømte logebrødre springer ud som vikinger, har de ikke glemt 'Slikmutter' - et held for de mange slikmunde blandt husarerne.

Køn kan man ikke kalde Harald Blåtand. Foto: Linda Johansen
Køn kan man ikke kalde Harald Blåtand. Foto: Linda Johansen
 

- Vi fejrer sølvbryllup i år, fortæller de fire spændstige, unge mænd, der forud for premieren har været på kur.

- Vi skal jo i trikot, forklarer Niels Olsen.

En lille slank og fiks havfrue. Foto: Linda Johansen
En lille slank og fiks havfrue. Foto: Linda Johansen
 

Og mens der nikkes betydningsfuldt raden rundt tilføjer Søren Pilmark:

- Da vi begyndte med Ørkenens Sønner for 25 år siden, var det for at provokere lidt. Vi ville give os selv lidt ridser i lakken og skubbe til det notoriske 'pæne skuespiller'-image. Det kunne man den gang.

- Ja, vi oplevede da flere gange, at folk gik midt under forestillingen og smækkede med døren, fortæller Henrik Koefoed.

H C Andersen er som sædvanligt en smule selvoptaget. Linda Johansen
H C Andersen er som sædvanligt en smule selvoptaget. Linda Johansen
 

- Faktisk fandt vi det lidt morsomt, at vi kunne få publikum til at reagere så kraftigt, griner Asger Reher.

- I dag må vi bare konstatere, at vi er blevet ældre, og at tingene ikke går så tjept mere - heller ikke i forestillingen, siger Pilmark og lægger op til en mindre tragedie.

Ikke stuerene
Ørkensønnerne er ikke blevet stuerene. Om man så vaskede deres munde med al den sæbe, Tivoli råder over, ville det ikke hjælpe.

Christian 4-tal dukkede også op. Foto: Linda Johansen
Christian 4-tal dukkede også op. Foto: Linda Johansen
 

Sjoferterne vil frem, og en lille skønsang om kropsbehåring, hvor de opfordrer til tøven med at studse hårene i røven, mens kvinderne gerne må lade sig klippe, så mændene ikke får hår imellem tænderne, viser, at nu er vi dernede igen.

Fisse Fisse fez fez. Foto: Linda Johansen
Fisse Fisse fez fez. Foto: Linda Johansen
 

Dernede igen
Showets titel og henvisningen til den tungnemme prins Knud antyder, at logen har forladt det store udland og er kommet hjem til Danmark. Men også her er problemer. Ikke bare er der sket et dødsfald på Gyllegården, men da Den lille Havfrue - som faktisk er kolossal stor, vil uddele en pris for den største historiske begivenhed til Harald Blåtand, fordi han kristede danerne, overfaldes hun af niddinge - gemene opponenter og faktisk ret jaloux små mænd, som mener, at de er de største og dermed prisberettigede. Uha - det er dramatisk. Og spændende. Om niveauet holder resten af forestillingen må tiden vise.

 

36 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere