Oprørt Sigmund: - Fuck jer!

Sigmund har en klar besked til bookmakerne, da han overraskende endte som nummer tre ved dette års Melodi Grand Prix

Det gik vildt for sig til Reality Awards, hvor Sigmund endte i hedt snaveri.

Det var en glad Sigmund Trondheim, Ekstra Bladet mødte lørdag aften, da det stod klart, at han endte på en samlet tredjeplads til dette års Melodi Grand Prix i Boxen i Herning.

Bookmakerne havde ellers spået, at Sigmund havde meget dårlige chancer for at gå i finalen og løbe med sejren.

Valgte man at oddse på Sigmund Trondheim og sangen 'Say My Name', kunne man således få sine penge igen mellem 40 og 50 gange, hvis han (mod forventning) endte på toppen af podiet.

Jan Lagermand Lundme fik sig en øl efter lørdagens strabadser. Foto: Mogens Flindt Event & Kultur - 24. feb. 2019 - kl. 10:18 'Skandaløst' Melodi Grand Prix: - Jeg forstår det ikke

Derfor mener Sigmund Trondheim da også, at bookmakernes formodninger nu er blevet gjort til skamme.

- Til bookmakerene og pressen, der ikke troede på mig, kan jeg bare sige: 'Fuck jer'. Det er så fedt, at jeg nu har bevist, at jeg kan, og at hele Danmark elsker mig. De fik ikke ret. Man skal ikke tro på, hvad de siger, for det er noget værre pis, sagde Sigmund, umiddelbart efter showet var slut.

Sigmund fejrede sin tredjeplads til efterfesten i Boxen. Foto: Mogens Flindt
Sigmund fejrede sin tredjeplads til efterfesten i Boxen. Foto: Mogens Flindt
 

Blev påvirket
Her lagde han heller ikke skjul på, at han var blevet påvirket af bookmakernes dom forud for sin optræden.

- Jeg havde slet ikke turdet håbe på, at jeg gik videre til finalen. Jeg kan slet ikke forstå det. Prøv at høra, jeg troede jo, at bookmakerne havde ret, og at jeg var sat til at blive sidst, og at alle hadede mig, men det var jo ikke rigtigt. Hele Danmark elsker mig, og det kan jeg jo mærke. Det er så rørende, og jeg fatter det stadig ikke, lød det fra Sigmund, der deltog i sidste sæson af 'X Factor', hvor han nåede hele vejen til semifinalen.

Leonora kunne ikke holde tårerne tilbage efter sejren. Foto: Mogens Flindt Event & Kultur - 23. feb. 2019 - kl. 23:02 Bryder totalt sammen

Selvom Sigmund 'kun' endte som nummer tre ved dette års Melodi Grand Prix, var der derfor ingen skuffelse at spore hos den 23-årige entertainer.

- Jeg var helt 'excited' over, at jeg gik videre, og derfra gik jeg efter at vinde. Det gik sindssygt godt (i finalen, red.). Jeg kunne mærke kærligheden fra publikum ekstra meget sidste gang, og jeg tænkte bare: 'This is my chance'. Uanset om jeg blev nummer et eller tre, er jeg pissestolt, lød det fra sangeren med et smil.

Han håber, at hans deltagelse i dansk Melodi Grand Prix for alvor kan sparke gang i hans karriere.

- Det er jo nu, min karriere starter, og jeg kan komme ud at spille min musik. Det er rørende at vide, at der er så mange, der ser med og hepper på mig. Jeg er bare så taknemmelig og lykkelig for at have fået lov at være med og så at blive stemt ind på tredjepladsen, når alle har haft så delte meninger om mig. Det er det vildeste, sagde han, inden han smuttede videre ind til efterfesten med alle de andre Grand Prix-deltagere.

Se også: Superfavoritten skuffede ikke!

474 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere