Overraskende Tivoli-fyring af Peter Reichhardt

Efter blot ni måneder i stolen og nul gennemførte projekter er Peter Reichhardt færdig som teaterchef i Tivoli

Udover sit virke som teaterchef er Poul Reichhardts søn vel nok mest kendt i den brede befolkning for sin rolle i 80'er-filmen 'Zappa'. (Foto: Jens Dresling)
Udover sit virke som teaterchef er Poul Reichhardts søn vel nok mest kendt i den brede befolkning for sin rolle i 80'er-filmen 'Zappa'. (Foto: Jens Dresling)

Der er masser af skjulte steder i den gamle forlystelseshave midt i København. (Foto: Linda Johansen) Kendte Normalt forbudt: Her er alle Tivolis hemmelige steder

Den danske skuespiller og tidligere mangeårige teaterchef for Mungo Park er ikke længere at finde på lønningslisten hos Tivoli i København.

Her har han ellers de seneste ni måneder bestredet den vigtige post som teaterchef, men samarbejdet blev altså kortvarigt. Faktisk blev det så kortvarigt, at Peter Reichhardt ikke nåede at realisere et eneste projekt, inden Tivoli-festen sluttede.

- Om et 9 måneders ansættelsesforløb er kort eller lang tid kan, man jo altid diskutere . Men det er jo ikke første gang i verdenshistorien, at et ansættelsesforløb stopper i utide, siger Tivolis pressechef Torben Plank til Ekstra Bladet og tilføjer:

- Vi er i fællesskab blevet enige om, at matchet mellem Peter Reichhardt, og de opgaver der ligger i jobbet som programchef i Tivoli, ikke er det rigtige, men der er ikke på noget tidspunkt sat spørgsmålstegn ved Peters kvaliteter.

Satser på teater
Hvad fremtiden byder i forhold til Tivoli og den hæderkronede tradition for at tilbyde teateroplevelser, er der endnu ikke truffet nogle beslutninger.

- Nu går vi lige i tænkeboks og overvejer, hvordan vi fremadrettet griber opgaverne an. Det er jo ikke et område, der ligefrem ligger en drejebog for – og der er sikkert flere forskellige måder at gøre det på.  Og vi har altså i Tivoli stadig store ambitioner på området – og det er sikkert og vist, at vi kommer til at lave mindst lige så meget teater i fremtiden.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til fremtidsplanerne og afskeden med Tivoli fra Peter Reichhardt. Peter Reichhardt stopper officielt i Tivoli i morgen.