Populært program afbrudt: - Jeg har aldrig set noget lignende

'Mads & Monopolet' måtte lørdag afbryde deres udsendelse på Smukfest på grund af vejret

Store dele af festivalen sejler. Som her, hvor vandmasserne har stoppet Mads & Monopolet fra at sende. Privatoptagelse

Lørdag formiddag væltede regnen ned over Skanderborg og Smukfest, og det har allerede fået betydning for de planlagte events på festivalen.

Det gik især hårdt ud over det populære radioprogram 'Mads & Monopolet', som lørdag formiddag sendte fra Sherwood-scenen.

Her var vært Mads Steffensen nødt til at afbryde showet, fordi vandet fossede ind på scenen.

Flere områder er fyldt op med vand. Foto: Jonas Olufson Event & Kultur - 10. aug. 2019 - kl. 11:22 Vanvittigt vejr: Folk flygter fra Smukfest

- Vi har nogle tekniske udfordringer gå grund af alt det vand. Så vi stopper med at sende fra scenen. Vi arbejder på at komme tilbage, sagde Mads Steffensen fra Sherwood-scenen.

- Jeg har aldrig set noget lignende i mine 40 år på festivalen, sagde Simon Juul, der var en del af panelet.

Også campingområderne er hårdt presset af regnen. Foto: Aleksander Klug
Også campingområderne er hårdt presset af regnen. Foto: Aleksander Klug

Flere gæster er begyndt at tage hjem før tid på grund af regn. Foto: Aleksander Klug
Flere gæster er begyndt at tage hjem før tid på grund af regn. Foto: Aleksander Klug
 

Smukfests talsmand bekræfter over for Ekstra Bladet, at den massive regn gjorde, at de var nødt til at afbryde programmet i en længere periode.

- Der var en cirka 45 minutters afbrydelse på grund af den kraftige regn, men de er gået i gang igen nu, siger Poul Martin Bonde, der er talsmand for Smukfest, til Ekstra Bladet.

Se også: Grove overfald på Smukfest: - Det er meget voldsomt

Ifølge DMI forventes det, at der kommer meget mere regn over Smukfest lørdag.

Ifølge Mads Steffensen var det ikke forsvarligt at fortsætte programmet. Foto: Benjamin Nørskov/Ritzau Scanpix
Ifølge Mads Steffensen var det ikke forsvarligt at fortsætte programmet. Foto: Benjamin Nørskov/Ritzau Scanpix
 

90 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere