Pornoshow i Grand Prixet: 'Hun er røvlækker'

Tamta repræsenterer Cypern ved dette års Eurovision, men hendes påklædning deler vandene. Giv os din mening i afstemning i bunden

Bettingekspert Claus Dejligbjerg har set samtlige Grand Prix'er fra Europa og giver her sine bedste bud på, hvor pengene kan hentes på lørdag. Producer: Lasse Brøndal

Tirsdag aften sikrede ti lande sig adgang til finalen ved dette års Eurovision Song Contest, der afvikles i Tel Aviv i Israel.

Men imens deltagerne kunne juble, sad andre tilbage med en mærkelig smag i munden. For til at åbne hele showet gik Cyperns bidrag, Tamta med sangen 'Replay', på scenen i en yderst pikant beklædning. Undervejs smed hun det meste af tøjet og afslørede et hudfarvet outfit, der skulle give illusionen af, at hun var nøgen under det minimale bondagesæt.

Se også: Leonora før Eurovision-show: Jeg har lært at flirte

Tamta smed tøjet og afslørede en fræk illusion, hvis man spørger Jim Lyngvild. Foto: Ritzau Scanpix
Tamta smed tøjet og afslørede en fræk illusion, hvis man spørger Jim Lyngvild. Foto: Ritzau Scanpix
 

Hendes minimale og afslørende påklædning er blevet diskuteret heftigt i medier og på sociale medier. Og det blev da også for meget af det gode, hvis man spørger formanden for den danske Melodi Grand Prix-fanklub, Johann Sørensen.

- Sangen er egentlig meget fin, men jeg synes godt, de kunne have gentænkt kostumet eller påklædningen til hende, siger Johann Sørensen til Ekstra Bladet og tilføjer:

- Hvis man mødte hende på et gadehjørne på Istedgade, ville man ikke tro, hun var med i Eurovision Song Contest, men i stedet at hun arbejdede i en helt anden branche. Det er selvfølgelig deres helt eget valg, men jeg synes, der havde været mange andre muligheder, der havde været mere klædelige.

Tamta klarede sig videre til finalen med sangen 'Replay'. Foto: Ritzau Scanpix
Tamta klarede sig videre til finalen med sangen 'Replay'. Foto: Ritzau Scanpix

Ifølge Johann Sørensen kan de minimale outfits handle om, at nogle lande spekulerer i at score billige point hjemme i stuerne. Og han vurderer, at der - bedømt ud fra første semifinale - er skruet op for det seksuelle i år, hvor også særligt Island skilte sig ud.

- Det har altid været en latent ting, der nogle år popper mere op end andre. Vi havde de polske malkepiger, da Eurovision blev afviklet i København, som også gav en masse seksuelle associationer. Så det er bare noget, der er en del af det, og så var der måske skruet lidt mere op i semifinalen i år, end der normalt er, siger Johann Sørensen.

Se også: Verdenskendt musiker stiller op i Eurovision

Han understreger, at der skal være plads til alle, men vurderer også, at det kan koste dyrt, når juryen fordeler deres point, og det i stedet er sangen og vokalen, som er i højsædet.

Tamta på scenen tirsdag aften, før hun smed overdelen. Foto: Ritzau Scanpix
Tamta på scenen tirsdag aften, før hun smed overdelen. Foto: Ritzau Scanpix

Tamta smed tøjet og afslørede en fræk illusion, hvis man spørger Jim Lyngvild. Foto: Ritzau Scanpix
Tamta smed tøjet og afslørede en fræk illusion, hvis man spørger Jim Lyngvild. Foto: Ritzau Scanpix

Ellevild Lyngvild: Hun er røvlækker
Men det er ikke alle, der ærgrer sig over Cyperns seksuelle fremtoning på scenen. Ekstra Bladets modediktator, Jim Lyngvild, sad ellevild foran skærmen og så med.

- Jeg synes, hun er røvlækker. Fuldstændigt latterligt røvlækker, siger Jim Lyngvild, der selv gør sig som designer i modebranchen.

Han fortsætter:

- Hun er på én gang en S/M-domina og et fashion-ikon. Hun har det hele i én pakke. Jeg er helt vild med hendes outfit, og jeg synes, at vi lige præcis ved det her Grand Prix har set scenografi og kostumer, som var langt flottere, end vi nogensinde har set før. Sangene er så det værste lort, vi nogensinde har hørt, men hold kæft, nogle flotte sceneshows og flotte dragter de har på i år.

- Hvad er det, der virker for dig hos Cyperns bud i år?

- Det ligner, at hun har fået én stor sædafgang ud over sig. Det hele glinser, og hun drypper jo nærmest. Hele hendes underliv har våde dryp, og det, hun skal illudere, er én stor gang sprøjteorgasme eller én stor sædafgang ud over hende. Og det må man sige, at hun er lykkedes med, siger Jim Lyngvild, der er vildt begejstret.

- Hvis ikke det er dét, så er det en hed omgang sex, hvor hun er blevet så svedt, at hun drypper. Det har kun én illusion, og det er sex.

Også Island vakte opsigt med deres kostumer. Men seerne kunne lide det, og de røg videre til finalen. Foto: Ritzau Scanpix
Også Island vakte opsigt med deres kostumer. Men seerne kunne lide det, og de røg videre til finalen. Foto: Ritzau Scanpix

Ændrer sig i morgen
Han giver ikke meget for, at Johann Sørensen sammenligner Tamta med noget, man normalt ser i Istedgade.

- Jeg elsker Istedgade, det er så 2019, og formanden for Melodi Grand Prix-klubben skal da lige tage at komme ind i kampen, griner Lyngvild.

Se også: DR i kæmpe bommert: Så ærgerligt!

Johann Sørensen mener, at konkurrencen har ændret sig over de sidste mange år.

- Engang var det en sangkonkurrence, dengang det blev sendt i sort og hvid, men nu er det blevet et underholdningsshow. Kostumerne er blevet lidt mere udfordrende, og der er jo nok nogen, der er til fals for de billige point, siger Johann Sørensen, der glæder sig til torsdagens anden semifinale, hvor blandt andre Danmark optræder.

- I morgen har vi en semifinale, som nok mere er det, som folk forbinder Eurovision med, og hvor det er sangen og det musikalske, der er i højsædet. Ikke gimmicks og mærkværdige kostumer, siger han.

118 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!