Rasende seere: - Fuldstændig til grin!

Hundredvis af seere klagede over lyden under Dansk Melodi Grand Prix lørdag aften

Det var Ben & Tan, der løb med sejren i den den coronatomme Royal Arena. Se deres reaktion her. Video: Anthon Unger.

Lørdag aften blev Dansk Melodi Grand Prix afholdt i en tom Royal Arena med Hella Joof og Rasmus Bjerg som værter.

Men langt fra alle seere var tilfredse med, hvordan DR formåede at skrue Grand Prix'et sammen.

Undervejs væltede det ind med beskeder på de sociale medier fra rasende seere, der mente, at lyden var alt for lav, for dårlig og ikke synkron.

- Det er fuldstændig til grin. Fyr de lydmænd. Man kan ikke høre, hvad de synger, skrev en.

- Hvor er det bare pinligt, at DR som minimum ikke kan have styr på lyden, skrev en anden, mens hundredvis af andre sendte lignende beskeder.

Ben & Tan løb med sejren. Foto: Anthon Unger
Ben & Tan løb med sejren. Foto: Anthon Unger
 

Foto: Ritzau Scanpix Event & Kultur - 7. mar. 2020 - kl. 21:59 Her er vinderen af Dansk Melodi Grand Prix

Ingen problemer
Ekstra Bladet har efterfølgende talt med Gustav Lützhøft, der er talsmand og ledende redaktionschef for Dansk Melodi Grand Prix 2020.

Ifølge ham oplevede de ingen generelle problemer med lyden.

- Det er et topprofessionelt hold, vi har på her på sådan en type produktion som det her. Vi følger selvfølgelig også med, og når vi hører, at nogen klager over lyden, så går vi selvfølgelig ind og dobbelttjekker alting, siger han til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Så vidt jeg er orienteret, har der ikke været nogen problemer. Jeg har selv stået og set showet på monitoren her, og jeg har ikke oplevet væsentlige lydproblemer, så jeg er selvfølgelig ked af, hvis nogen har oplevet, at der har været dårlig lyd på noget.

Alma Agger gik sikkert videre til fjerde liveshow. Foto: Jonas Olufson Film, tv & radio - 7. mar. 2020 - kl. 14:01 Afslører alvorlig sygdom: Derfor holdt jeg det hemmeligt

Ifølge talsmanden er der dog intet, der tyder på, at der har været generelle problemer med lyden:

- Der er ikke noget, der tyder på, at det har været et produktionelt problem. Med det forbehold, at jeg ikke har nået at tale med alle, men vi tjekkede op på det undervejs, og den klare melding, jeg har fået er, at alt var, som det skulle være, siger han.

Gustav Lützhøft understreger, at han generelt er glad og tilfreds med, hvordan showet er blevet afviklet.

- Jeg synes, når jeg kigger på det show her, så får vi holdt en fest trods alt, og samtidig synes jeg, at det er tydeligt, at musikken kommer til at fylde mere. Jeg er godt tilfreds, siger han.

215 kommentarer
Vis kommentarer