Rasmus Botoft: Det er en drengedrøm

Skuespiller Rasmus Botoft står i spidsen for Tivoli Varietéen, som får premiere til september

Rasmus Botoft er begejstret for opgaven med at genoplive Tivoli Varitéen. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Rasmus Botoft er begejstret for opgaven med at genoplive Tivoli Varitéen. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Når Tivoli åbner for gæster 8. juni, bliver det uden de sædvanlige forestillinger i Glassalen og Koncertsalen.

I stedet kan de underholdningslystne se frem til 16. september, hvor Tivoli med Rasmus Botoft i spidsen hælder gammel vin på nye flasker, når de genopliver Tivoli Varitéen i Glassalen.

Varitéen var en stor succes i 60'erne og 70'erne, og siden han arbejdede i Tivoli som ung, har Rasmus Botoft haft en 'drengedrøm' om at genoplive genren, fortæller han.

- Jeg arbejdede jo i Tivoli, fra jeg var 15 til jeg var 22 år med alle mulige ting, så jeg har haft Tivoli meget inde under huden. Da jeg var omkring 18 år, læste jeg en biografi om Preben Uglebjerg, som stod bag varitéen i sin tid, og sådan lærte jeg varitéen at kende.

Se også: Tivoli-direktør: Vi taber millioner hver dag

- Det var spændende, at det havde været sådan en stor ting i 60'erne og 70'erne, og jeg spurgte også nogle herinde, da jeg arbejdede her, om de kunne huske det. Så det har været en drøm for mig lige siden at genopfinde varitéen, siger han til Ekstra Bladet.

Når Rasmus Botoft indtager scenen i Glassalen, får han selskab af en række endnu hemmelige gæster.

Rasmus Botoft vil under hver forestilling have besøg af forskellige endnu hemmelige gæster, fortæller han. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Rasmus Botoft vil under hver forestilling have besøg af forskellige endnu hemmelige gæster, fortæller han. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Ambitionen er at skabe et show, hvor ikke to aftener er ens.

- Alle dem, jeg har spurgt, har sagt ja. Så det er mega fedt, og jeg glæder mig meget til at afsløre navnene. Det bliver et meget blandet show med kendte navne, nye navne og internationale navne. Der kommer cirkusartister, sangere, kokke og alt muligt.

Og selvom premieren blev rykket fra april til september, er det lykkedes for Botoft at overtale alle gæsterne til at rykke med.

- Jeg har bare fortalt om min drøm og vision, og jeg har altid elsket genren, hvor man sammen på tværs af genrer inden for underholdning sammensætter et show, siger han.

Ingen hjælpepakker
For Rasmus Botoft har coronakrisen ikke kun betydet, at drengedrømmen måtte sættes i bero for en stund.

Han har også haft et par andre jobs, som er blevet aflyst, og det har kunnet mærkes på økonomien.

- Jeg har mistet nogle penge, men jeg har ikke søgt de der hjælpepakker, Vi overvejede det, men alt har ikke ligget helt stille. Jeg har arbejdet på varitéen, og jeg har også lavet en del speaks, så jeg syntes, at der var andre, der havde mere brug for det, fortæller han.

Når Tivoli åbner 8. juni, kører rutschebanerne næsten som vanligt. De bliver sprittet af, og der bliver sørget for afstand. Foto: Rasmus Flindt Pedersen Event & Kultur - 4. jun. 2020 - kl. 23:19 Sådan kommer din Tivoli-tur til at se ud

Han har også kunnet mærke på branchen, at meget har stået stille.

- Alt teater og alle tv-optagelser har jo ligget stille. Så det er selvfølgelig ærgerligt med alle de ting, som er blevet aflyst, men vi har hygget os i familien, og det har måske været en arbejdspause, som jeg ikke helt vidste, at jeg trængte til, siger han.

Heldigvis kommer det ikke i vejen for alle hans andre planer, at varitéen er rykket, og han glæder sig til at kunne give publikum en oplevelse, der gør dem glade, siger han.

Rasmus Botoft er særligt kendt for 'Rytteriet', som han laver med Martin Buch. Foto: Jonas Olufson
Rasmus Botoft er særligt kendt for 'Rytteriet', som han laver med Martin Buch. Foto: Jonas Olufson

0 kommentarer
Vis kommentarer