Rusland slap for buh-råb

Sergey Lazarev blev kun mødt af klapsalver og solid opbakning i Globen

Sergey Lazarev udnyttede scenen maksimalt. (Foto: Thomas Hanses/EBU)
Sergey Lazarev udnyttede scenen maksimalt. (Foto: Thomas Hanses/EBU)

STOCKHOLM (Ekstra Bladet):  Der var kun vilde jubelråb, da den russisk storfavorit ved årets Eurovision Song Contest tirsdag aften var på scenen i Globen.

33-årige Sergey Lazarev leverede et spektakulært sceneshow til sangen 'You Are The Only One', og heldigvis blev der taget god imod det fra tilskuerne i salen.

Se også: Russisk storfavorit: - Jeg er indstillet på at blive buhet ud

De seneste år har der ellers været en tendens til, at netop Rusland er blevet mødt af buh-råb fra publikum. Eurovision Song Contest er traditionelt en stor homo-fest, og i år er ingen undtagelse. Mange benytter derfor lejligheden til at protestere mod den holdning, der er til bøsser og lesbiske i Rusland.

Buh-råb i Danmark
Også da Danmark for to år siden var vært ved Eurovision Song Contest, blev der buhet, da de bare 17-årige russiske Tolmatjevij-tvillinger var på scenen.

Se også: Rusland buhet ud af Refshaleøen

- Jeg synes simpelthen, at det var så synd for dem. Stakkels piger. De kunne jo ligesom ikke gøre for det, siger DRs underholdningschef Jan Lagermand Lundme til Ekstra Bladet.

Da Wien sidste år arrangerede verdens største musikkonkurrencen, valgte de at skrue ned for publikum-lyden, når den russiske skønhed Polina Gagarina optrådte. Det betød, at buh-råbene ikke blev sendt ud til de op mod 200 millioner seere, men kun kunne høres af de par tusind tilskuere, der var i Wiener Stadthalle.

Russiske Polina Gagarina er mor til en dreng på syv år. Efter fødslen har den smukke sangerinde smidt 30 kilo. (Foto: Andres Putting/EBU) Event & Kultur - 19. maj. 2015 - kl. 08:23 TV: Kom i høet med nøgen russisk Grand Prix-skønhed

I aften var det ikke nødvendigt at dæmpe lyden fra publikum, da Rusland havde været på, og Sergey Lazarev ligner et mere og mere seriøst bud på en samlet vinder af Eurovision Song Contest 2016.

Den russiske sanger var forberedt på, at han kunne blive mødt at buh-råb. (Foto: Andres Putting/EBU)
Den russiske sanger var forberedt på, at han kunne blive mødt at buh-råb. (Foto: Andres Putting/EBU)
 

10 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere