Se billederne: Smukfest misbrugt af gæsterne

Det var ikke kønt, efter campingområdet på den jyske festival var blevet smadret af flere dages nådeløs fest

- Jeg har været her i nogle dage nu, så jeg var beskidt i forvejen, lød det fra 21-årige Jonas Dam. Foto: Stine Tidsvilde
- Jeg har været her i nogle dage nu, så jeg var beskidt i forvejen, lød det fra 21-årige Jonas Dam. Foto: Stine Tidsvilde

Ud over lykken i folks øjne efter de havde bundet en ølbong, skulle man lede langt efter noget smukt i campingområdet på Smukfest lørdag eftermiddag.

Regnen silede ned og teenagere i søvnunderskud valfartede mod busserne med deres oppakninger - kun de hårde hunde blev tilbage, men ikke uden hjælpemidler.

Remediet hed alkohol, og det så ud til at virke.

Ifølge Jacob Dencher Petersen er der kun en måde at tackle regnen på. Foto: Stine Tidsvilde
Ifølge Jacob Dencher Petersen er der kun en måde at tackle regnen på. Foto: Stine Tidsvilde

Se også: Dinglende dillere på Smukfest: Se billederne fra årets nøgen-kanoræs

- Det er bare om at komme ud og drikke. Nu har vi siddet her i regnen i tre timer. Vi hygger os, inden vi skal høre Zara Larsson, sagde den 23-årige Jacob Dencher Petersen fra Horsens og bællede en genstand.

- Man skal oppe sit alkohol indtag, når vejret er skidt, tilføjede han, efter indholdet var hældt i ganen.

Glidebanen
Det kunne lugtes, at tusindvis havde skidt, pisset og drukket på teltpladsen, men det kunne ikke få de dedikerede festivalgæster til at bukke under.

Man har kun det sjov, man selv laver, og derfor havde 18-årige Mikkel Mathiasen og hans kammerat, den 19-årige Mads Hoe fra Hadsten, bygget en glidebane til fri afbenyttelse af alle, der kunne tænke sig en rutsjetur.

Se også: Se billederne: Hovednavn afbrudt af voldsom fest

Mikkel Mathiasen og Mads Hoe var klart de hurtigste på glidebanen på Smukfest. Foto: Stine Tidsvilde
Mikkel Mathiasen og Mads Hoe var klart de hurtigste på glidebanen på Smukfest. Foto: Stine Tidsvilde

Der var dog ingen, der kunne glide så langt som ophavsmændene.

- Smukfest er blevet rigtig grim, lød det humoristisk fra Mikkel Mathiassen, efter han havde demonstreret sin kunnen.

Se også: Fredagens Skanderbabe: Se min perfekte krop

Ligner lort
Der var dog delte meninger om, hvorvidt Smukfest var blevet grim.

Længere inde i slummen var Camp Godt Humør Indtil Det Regner Så Er Det Sådan Okay - eller bare CGHIDRSEDSO.

Se også: Smukfest fyrer professionelle vagter

Der er kun én vej, og det er ned. Foto: Stine Tidsvilde
Der er kun én vej, og det er ned. Foto: Stine Tidsvilde

Her fyldte en ung mand en ølbong med en frisk blanding af vodka og energidrik. Efter miksturen var bundet, lød dommen:

- Smukfest er ikke blevet grim - det ligner lort, men den er ikke grim.

Festivalen i Skanderborg åbnede onsdag og lukker søndag, hvor Noah, Fallulah, The Minds of 99, Mads Langer og Gnags optræder.

Balancen kan være svær at finde, for man kan hurtigt få for meget at drikke. Foto: Stine Tidsvilde
Balancen kan være svær at finde, for man kan hurtigt få for meget at drikke. Foto: Stine Tidsvilde
 

1 af 10 Foto: Stine Tidsvilde
2 af 10 Foto: Stine Tidsvilde
3 af 10 Foto: Stine Tidsvilde
4 af 10 Foto: Stine Tidsvilde
5 af 10 Foto: Stine Tidsvilde
6 af 10 Foto: Stine Tidsvilde
7 af 10 Foto: Stine Tidsvilde
8 af 10 Foto: Stine Tidsvilde
9 af 10 Foto: Stine Tidsvilde
10 af 10 - Jeg har været her i nogle dage nu, så jeg var beskidt i forvejen, lød det fra 21-årige Jonas Dam. Foto: Stine Tidsvilde
kommentarer
Vis kommentarer

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen