Se Tivolis nye 'Hairspray'-stjerne

Nanna Rossen har fået hovedrollen i den store nye musicalsatsning i 2016

Se, hvordan det gik, da Silas overraskede Nanna i Tivoli

I Broadway-musicalen ’Hairspray’ er hovedpersonen ’Tracy’ en lidt tyk, ung kvinde, der elsker at synge og danse. Men piger med det udseende og de kvalifikationer hænger ikke på træerne i Danmark - i hvert fald ikke hvis de samtidig skal have lyst til at føre sig frem på en scene.

Nanna Rossen og Silas Holst glæder sig begge til arbejdsfællesskabet. Foto: PR
Nanna Rossen og Silas Holst glæder sig begge til arbejdsfællesskabet. Foto: PR
 

En ung kvinde får nu muligheden for at udleve sin stjernedrøm i Tiivolis opsætning af 'Hairspray'. (Foto: Tivoli) Event & Kultur - 12. aug. 2015 - kl. 13:02 Tivoli vil opfylde ung kvindes stjernedrøm

Men Tivoli har nu fundet deres ’Tracy Turnblad’, som skal spille over for deres mandlige stjerne Corny Collins i Silas Holsts skikkelse, når Haven d. 10 marts næste år har gallapremiere på sin nye store forårssatsning, musicalen ’Hairspray’.

Det er den 19-årige Nanna Rossen, som har fået rollen efter audition med 60 andre unge piger.

Hele 'Hairspray'-holdet har kun ventet på Nanna Rossen. Foto: PR
Hele 'Hairspray'-holdet har kun ventet på Nanna Rossen. Foto: PR
 

En drøm
- Det er da min drøm, der er gået i opfyldelse. Lige siden jeg begyndte i Eventyrteatret har jeg håbet på en mulighed som denne, siger hun, der i øvrigt kun var ti, da hun medvirkede i sin første musical.

Caroline Henderson glæder sig til forestillingen. (Foto: Miklos Szabo) Event & Kultur - 14. apr. 2015 - kl. 12:35 'Hairspray' uden hår i suppen

- Jeg blev student i sommers og holder lige nu sabbat-år, hvilket betyder, at jeg arbejder lidt, medvirker i en forestilling og slapper af fra læseriet. Men nu kan jeg så i stedet kaste mig over ’Hairspray’ - det er vildt, og jeg er bare så glad, siger Nanna Rossen.

Navnefællesskabet med vores danske musicalkonge, Stig Rossen, er ikke en tilfældigt. Hun er hans grandkusine. Men sangen som sådan har hun ikke dyrket med ham. Det er derimod med broren under opvæksten i Taastrup.

Glad Silas
Er der én, som er pjattet med, at Tivoli har valgt Nanna Rossen ud af de mange håbefulde ansøgere, så er det Silas Holst, der skal spille overfor den 19-årige i forestillingen.

Julie Zangenberg skal med egne ord spille bitchen i Tivolis opsætning af 60'er-musicalen 'hairspray'. (Foto: Anthon Unger) Danske kendte - 13. mar. 2015 - kl. 17:21 Zangenberg: Jeg er bitch'en

- Jeg kan næsten ikke få armene ned af glæde over, at det er hende. Da jeg så hende til audition, sagde jeg med det samme: ’Der er hun’. Den pige har det hele. Det er ikke bare, at hun er køn og synger og danser fantastisk. Hun har også ’det’. Altså det der udefinerbare, som gør, at man med det samme lægger mærke til hende. Det er en vild udstråling. Hun bliver en stjerne, mener Silas.

’Hairspray’ foregår i 1960´ernes USA -  i en tid hvor løssluppenhed, frihedstang og mod på at ændre racefordommene har greb i de unge. Tracy Turnblad er en stor teenager med stort hår og et endnu større hjerte, der drømmer om at deltage i ’The Corny Collins Show’. Et populært tv-show med den friskfyragtige Corny Collins (Silas Holst). Tracy har bestemt ikke en klassisk dansekrop, men det blæser hun på. Der går ikke lang tid før hendes dansetalent opdages, og hun folder sine talenter ud i showet.

Se også: Silas og Johannes sammen i musicalen Hairspray

Og midt i det hele danser hun med stor selvfølgelighed ind i sit livs kærlighed, den hotte teenagestjerne Link Larkin (Johannes Nymark).

Tracy træder også i karakter over for sin overvægtige mor Edna (Martin Brygmann) og sin skøre far Wilbur (Jesper Lohmann), og ikke mindst alle hendes danseglade, farvede venner.

-Jeg ved godt, at jeg fylder lidt mere end de fleste, men jeg har det godt med min krop, og jeg er heldigvis aldrig blevet moppet. Det eneste tidspunkt, hvor jeg kan blive træt af min størrelse, er, når jeg skal købe tøj. Men det er altså ikke noget, der går mig på i dagligdagen, siger Nanna Rossen.

 

9 kommentarer
Vis kommentarer