Skaberen af Hawaii-pizzaen er død

Sam Panopoulos, der er kendt som manden bag den særlige pizza, er død i en alder af 83 år

Nogle elsker dem. Andre hader dem. Foto: mikemols/All Over Press
Nogle elsker dem. Andre hader dem. Foto: mikemols/All Over Press

Skal der ananas på en pizza, eller skal der ikke ananas på en pizza?

For pizzaelskere svarer det til konflikten mellem Israel og Palæstina. Men hvis du spørger Sam Panapoulos, så er der nok ingen tvivl om, at han var en stor fortaler for ananas på pizzaen. Han er nemlig manden bag den legendariske Hawaii-pizza.

I fremtiden vil der dog ikke komme flere pizzakombinationer fra hans hånd, for han er død i en alder af 83 på universitetshospitalet i London, Ontario.

Lavet for sjov
Panopoulos emigrerede fra Grækenland til Canada, da han var 20 år gammel. Her kom han til at eje flere restauranter, og det var på én af disse, at han i 1962 fik ideen til at putte dåseananas på en pizza.

- Vi puttede det bare på for sjov, for at se, hvordan det ville smage. Vi var nye i branchen, og vi lavede en masse eksperimenter, har han fortalt til BBC om opfindelsen.

En ung mand, der skulle komme til at skrive pizzahistorie. Foto: Privatfoto
En ung mand, der skulle komme til at skrive pizzahistorie. Foto: Privatfoto

Navnet 'Hawaii' skulle være inspireret af mærket på dåseananasen.

Uenige politiker
At ananas på pizza skiller vandene, står helt klart på de sociale medier. Her har Canadas premierminister, Justin Trudeau, været ude med sin opbakning til Hawaii-pizzaen.


- Jeg har ananas. Jeg har pizza. Og jeg støtter denne sydvestlige Ontario opfindelse, svarer premierministeren den bruger, der på vegne af alle canadier spørger, om ananas hører til på en pizza.

Sådan er det dog ikke alle, der har det. Én, der bestemt ikke er fan, er Islands præsident Guðni Th. Jóhannesson.

- Jeg er helt grundlæggende imod ideen om at lægge ananas på pizza. Hvis jeg kunne vedtage mine egne love, så ville jeg forbyde det, har han udtalt, da han blev spurgt ind til emnet.

79 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!