Skal optræde for tom arena: - Det er mega ærgerligt

Det bliver en helt anderledes oplevelse end Emil Vestergaard Klausen havde regnet med, når han i morgen er med i Dansk Melodi Grand Prix

Hør Melodi Grand Prix-deltagerens reaktion ovenpå lørdagens afvikling uden tilskuere. Video: Tariq Mikkel Khan

Dansk Melodi Grand Prix er ramt af corona - eller i hvert fald myndighedernes restriktioner for at undgå at virusen spreder sig.

Fredag middag fortalte statsminister Mette Frederiksen, at man anbefaler, arrangementer med flere end 1000 personer udskydes eller aflyses.

Det betyder, at de lige under 9.000, der havde købt billet til Grand Prix'et i Royal Arena lørdag aften, skal blive hjemme. Hvis de vil se Ben & Tan, Sys Bjerre eller Emil synge deres bidrag til sangkonkurrencen, bliver det hjemme fra stuen.

Tusinder har købt billet til showet - hvad med dem? DR-talsmand Gustav Lützhøft forklarer. Video: Tariq Mikkel Khan.

Beslutningen ærgrer naturligvis DR, der står bag jubilæumsudgaven af Dansk Melodi Grand Prix, der i år sendes for 50. gang.

Lørdagens store Grand Prix-folkefest i Royal Arena bliver alligevel ikke til noget. Foto: Jakob Jørgensen Event & Kultur - 6. mar. 2020 - kl. 12:00 Melodi Grand Prix lukkes for publikum

Men også for de ti deltagere er det noget af en besked at få, at de nu skal synge for en gabende tom arena.

Ekstra Bladet er i Royal Arena, hvor prøverne på showet lige nu er i fuld gang, og i foyeren kan Emil Vestergaard Klausen fortælle, at han stadig glæder sig til lørdagens Grand Prix. Men det er da lidt skuffende, at han ikke skal optræde for andre end kamerafolk, produktionsmedarbejdere og showets to værter, Hella Joof og Rasmus Bjerg.

Hør ham fortælle om coronabeslutningen herover.

Også Jamie Talbot bliver i morgen snydt for brølet fra de tusindvis af tilskuere i Royal Arena.

- Det er da mega ærgerligt. Det havde jeg da glædet mig til, siger han.

Dansk Melodi Grand Prix 2020

Sang 1: Isam B - 'Bølger'.
Tekst og musik: Babak Vakili, Morten Woods og Isam Bachiri

Sang 2: Ben + Tan – 'Yes'.
Tekst og musik: Emil Adler Lei, Jimmy Jansson og Linnea Deb

Sang 3: Maja og De sarte sjæle - 'Den eneste goth i Vejle'.
Tekst og musik: Timo Mastrup-Andersen

Sang 4: Benjamin Kissi - 'Faith'.
Tekst og musik: Benjamin Kissi, Gisli Gislason og Frederik Tao Nordsøe Schjoldan

Sang 5: Emil – 'Ville ønske jeg havde kendt dig'.
Tekst og musik: Esben Svane, Emil Vestergaard Klausen, Gavyn Matthew Bailey og Tim Schou

Sang 6: Sys Bjerre - 'Honestly'.
Tekst og musik: Sys Engstrøm Bjerre og Lasse Lyngbo  

Sang 7: Jamie Talbot – 'Bye Bye Heaven'.
Tekst og musik: Tom Oehler, Hampus Eurenius og Aron Blom.

Sang 8: Sander Sanchez – 'Screens'.
Tekst og musik: Jonas Thander, Liam Craig og Christopher Wortley

Sang 9: Kenny Duerlund – 'Forget it All'.
Tekst og musik: Henrik Tala, Mila Falls, Patrick Jean og Kenny Elnergaard Duerlund

Sang 10: Jasmin Rose feat. RoxorLoops - 'Human'.
Tekst og musik: Lise Cabble, Grace Risch, Gavin Jones og Erik Smaaland

 

          

19 kommentarer
Vis kommentarer