Smukfest oversvømmet: Mette sad fast

Festivalgæster blev ramt af logistiske udfordringer, da heftige regnskyl væltede ned i bøgeskoven

Få overblik over, hvor uvejret rammer.

Store, fede dråber gennemvædede Smukfest i eftermiddags, hvor gangsystemerne på rekordtid blev omdannet til floddeltaer.

DMI varslede skybrud i god tid med risiko for mellem 15 og 25 millimeter regn på blot en halv time.

Laid Back var også på scenen onsdag i forbindelse med den store jubilæumskoncert på dette års festival. Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix Event & Kultur - 8. aug. 2019 - kl. 15:23 Voldsomt vejr på Smukfest: Koncert afbrudt

Alt tyder på, at meteorologerne fik ret.

I nogle perioder syntes regnen af tropisk styrke, men også kortvarig. Flere gange brød solen frem fra det næsten sorte lag skyer.

Og så ville regnen komme tilbage ...

Mette Larsen og hendes veninde måtte lægge ruten om, efter regnen  oversvømmede centrale gangsystemer. Foto: Per Lange
Mette Larsen og hendes veninde måtte lægge ruten om, efter regnen oversvømmede centrale gangsystemer. Foto: Per Lange

Mens vejret gjorde tilværelsen våd for nogle, var den ligefrem yderligere invaliderende for Mette Larsen.

Den 36-årige lider af medfødt rygmarvsbrok og er lam fra hoften og ned.

- Regnen i det omfang betyder jo, at jeg ikke kan komme frem visse steder, men så prøver vi at køre uden om der, hvor der er mest vand, siger hun.

Se også: Advarer mod farligt stof på Smukfest

Humøret kunne regnen dog ikke tage fra hende, heller ikke selvom hun sad fast i mudderet på vej til festivalen.

- Så var der heldigvis nogle venlige folk, da skubbede mig ud, siger hun.

Mini-crosseren
Det er 14. gang, Mette Larsen er på Smukfest, og vanen tro bytter hun ved ankomst sin manuelle kørestol med en såkaldt mini-crosser med terrængående hjul.

- Det gør meget, at der er mønster på dækkene, og at de er så brede.

- Uden den her ville jeg være prisgivet, ligegyldigt om det så ville regne eller ej, siger Mette Larsen.

Galleri: Da regnen faldt på Smukfest

1 af 12  Foto: Per Lange
2 af 12  Foto: Per Lange
3 af 12  Foto: Per Lange
4 af 12  Foto: Per Lange
5 af 12  Foto: Per Lange
6 af 12  Foto: Per Lange
7 af 12  Foto: Per Lange
8 af 12  Foto: Per Lange
9 af 12  Foto: Per Lange
10 af 12  Foto: Per Lange
11 af 12  Foto: Per Lange
12 af 12  Foto: Per Lange

Ved sin side havde hun desuden sin veninde og hjælper, der kan assistere ved lejlighed, men Mette Larsen lod til at være i kontrol over situationen.

Veludrustet
Orla Aagaard kom gående ved indgangen til Smukfest på to ben.

Den 64-årige herre var veludrustet. Der stod ’Weather Report’ på brystet af hans sorte regnjakke, men det behøvede han ikke.

Orla Aagaard synes, at det er synd for boder og musikere, der bliver ramt af publikummet fravær, mens regnen står på. Foto: Per Lange
Orla Aagaard synes, at det er synd for boder og musikere, der bliver ramt af publikummet fravær, mens regnen står på. Foto: Per Lange

Han kunne ved selvsyn konstatere, at det var godt, at han tog regntøjet på.

- Det er erfaring fra andre år, hvor man er gået galt i byen angående regn.

- Men man har det varmt, for det er varmt i vejret, siger han.

Der var pres på, da folk skulle ud fra festivalpladsen. Foto: Per Lange Event & Kultur - 8. aug. 2019 - kl. 13:04 Kaos til Smukfest: - Pinligt!

Mens Orla egentlig godt kan lide regnen, synes han, at det er synd for uforberedte gæster, musikerne og boderne.

- Folk forsvinder fra musikken. Jeg kommer lige fra indgangen, hvor en optræder, og der er ikke et øje, fordi det er skybrud, siger han.

Skal have cava
Det stod anderledes skidt til for 50-årige Chris Hartmann.

Hun var ikke klædt på til skybrud, da regnen begyndte at falde, og måtte hoppe fra træflis-ø til træflis-ø for at komme frem.

- Jeg havde tjekket vejrudsigten og syntes, det så fint ud.

- Der var god bund i går, siger hun.

Chris Hartmann forsikrer, at et glas bobler kan klare det meste - også våde fødder. Foto: Per Lange
Chris Hartmann forsikrer, at et glas bobler kan klare det meste - også våde fødder. Foto: Per Lange

Ved mødet med Ekstra Bladet var status, at venstre fod var våd, mens højre var ’ikke så våd’.

- Nu skinner solen jo, så det …

- Vi skal have nogle bobler, så går det nok alt sammen, siger Chris Hartmann.

Smukfest: Vi arbejder på højtryk

doc71a30pmv36ri5mf8glk.jpg 

Smukfests talsmand, Poul Martin Bonde, fortæller, at festivalfolkene arbejder på højtryk for at tørlægge oversvømmede gangstier.

- Vi arbejder med at lægge skørver og sand og flis ved stierne, så det ikke bliver alt for vådt, og vi har også slamsugere i gang, siger han.

Talsmanden understreger også, at festivalen er forberedt til at blive udfordret på teknikken.

I skrivende stund tyder alt dog på, at koncerter afvikles planmæssigt.

- Vores gæsters sikkerhed kommer selvfølgelig i første række, men man kan være 100 procent tryg.

- Vi følger hele tiden situationen og sørger for, at vores gæster trygt kan nyde festivalen i Bøgeskoven.

42 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!