Søren Østergaard: Jeg trækker stadig i dametøj for at have råd til Nemo

Snart kan han leve af sit Zirkus, og en rig mand har hjulpet ham til at købe eget telt

Søren Østergaard kan nu sætte sin hat, som han vil. Foto: Esben Salling
Søren Østergaard kan nu sætte sin hat, som han vil. Foto: Esben Salling

I modsætning til så mange andre jamrer Søren Østergaard ikke over sommervejret, for når folk har kedet sig i sommerhusene og ikke har kunnet ligge ved stranden, har mange valgt at gå i Zirkus Nemo, og det er direktøren sjovt nok ikke specielt utilfreds med.

Se: 'Der er ingen bånd, der binder mig'. Zirkus Nem-direktøren er blevet en fri mand. Foto: Esben Salling
Se: 'Der er ingen bånd, der binder mig'. Zirkus Nem-direktøren er blevet en fri mand. Foto: Esben Salling
 

Se også: Zmadremanden zmadrer igennem

- Kun i Esbjerg, hvor vi havde reelt uvejr og samtidig lå for langt fra byen, havde vi besøgstal under sidste år, så selv om det nødigt skulle hedde sig, at jeg er tilfreds, så er jeg i hvert fald ikke utilfreds.

TV - 12. jan. 2015 - kl. 14:48 Zirkus Nemo trues af Smadremanden

Direktøren har fået fod under eget bord i år. Han er så at sige blevet en fri mand – fri for båndene til Cirkus Arena, som har før leasede telt af og fik cirkusarbejdere fra, når teltet skulle fra by til by. I aften slås teltduge op for københavnerne på Charlottenlund Fort.

Tidligere på sommeren hittede dette indslag stort på nettet. Se, hvordan det gik, da Søren Østergaard forklædt som Smadremanden spiste chili med den berømte Chili Klaus.

Stopper reklamer
- Det har kostet små tre mill. kr. at få syet mit eget telt og anskaffe det materiel og mandskab, der skal til for at blive sin egen herre. Min teltmester har fundet nogle meget dygtige polske teltarbejdere, hvoraf nogle rejser med rundt, mens andre går i vores vinterdomicil og ordner reparationer. Det er så perfekt, og det bedste er, at hver en krone, jeg tjener, nu går til mig selv og mit Zirkus. Og som det ser ud nu betyder det, at jeg til næste år kan stoppe med at lave reklamer og leve af Nemo.

Se også: Nu bliver Zirkus Nemo til tv-serie

Søren Østergaard har det med at trække i dametøj, når han laver reklamer. Store tænder, grimt hår og en brun nederdel. Det vil tv-seerne kunne forvisse sig om frem til årets udgang, men herefter burde det være slut.

Den indre transvestit
- Jeg vil ikke love, at jeg ikke trækker i dametøj igen. Min indre transvestit kan bryde ud når som helst. Men det skulle ikke længere være nødvendigt at knokle med reklamer om vinteren for at have råd til Zirkus Nemo om sommeren.

Det nye Zirkustelt er flot og funkler i farver og nyindretning. Men pengene til den store investering kom ikke af sig selv.

Se også: Zirkus Nemo: Ridder af bagvejen

- Først gik jeg i banken og sagde, at jeg gerne ville låne penge til et nyt telt. Men det havde de altså ikke meget til overs for. Så mødte jeg heldigvis en rar og meget rig mand. En vaskeægte dansk mæcen, som gerne ville låne mig penge til et telt, men ikke støtte mig i driften. Det blev en klar deal, og for Fanden hvor er jeg lykkelig for det. Jeg har været så glad for samarbejdet med Cirkus Arena, men jeg trængte til at være mig selv, og det er jeg nu. Der er ingen afhængighed, og vi kan flytte vores telt uden at tjekke om, de har ledige teltarbejdere og al den slags.

Se også: Zirkus Nemo: Ridderen af den høje kæphest  

Sørens gadges
Zirkusdirektøren elsker gadges - også de store af slagsen, og nu hvor han er blevet en fri mand, er der blevet købt ind - blandt andet en traktor med frontgaffel, et par ny lastbiler samt en smuk toiletvogn. Hvis man noget sted vil kunne tale om, at lokummer er smukke, så er det her.

- Jeg samler på Zirkusvogne, og fandt et vrag fra 1963. Det har vi så fået sat i stand, og indvendigt har vi lavet en urskov. Både på herre- og damesiden kan man gå på toilettet med aber og brølende tigre.

Den særprægede oplevelse skal nok prøves, før den giver mening.

Se også: Anmeldelse: En zælzom fornøjelse

Det samme skal Østergaards nye team bestående af Sigrid Husjord og Tina Gylling - ikke mindst når den 117 cm. høje Husjord spiller Snehvide, mens Østergaard og Gylling må være de syv små dværge.

Herudover byder programmet på rigtige artister, og som vanligt har Østergaard fundet artister i verdensklasse.

 

7 kommentarer
Vis kommentarer