Spiser piller for at tabe sig: Østergaard på evig kur

Zirkus Nemo-direktøren måtte i denne somme pine sig igennem en uge på astronautpiller og vand

Trods yoyo-vægt og andre fortrædeligheder må Søren Østergaard indrømme, at han tjener penge som aldrig før. Foto: Olivia Loftlund
Trods yoyo-vægt og andre fortrædeligheder må Søren Østergaard indrømme, at han tjener penge som aldrig før. Foto: Olivia Loftlund

Det er frygteligt hårdt at være zirkusdirektør i Nemo. Selv om publikum trods hedebølgen vælter ind, og selv om anmelderne har rost forestillingen i en grad, så det kan være svært at bevare pessimismen, så er det alligevel ikke nemt at være Søren Østergaard.

Ekstra Bladet besøgte zirkuspladsen i Charlottenlund, mens man stilfærdigt arbejdede på at gøre klar til premieren på den 19. sæson i København i aften. Og selv om Østergaard måtte indrømme, at han uden dog at nævne beløb tjener penge som aldrig før, så har han det lidt lige som bønderne: Der er altid et eller andet....

Det kniber med at bevare pessimismen, når zirkusdirektør Søren Østergaard skuer ud over pladsen ved Charlottenlund Fort. Foto: Olivia Loftlund
Det kniber med at bevare pessimismen, når zirkusdirektør Søren Østergaard skuer ud over pladsen ved Charlottenlund Fort. Foto: Olivia Loftlund
 
– Det er varmen, siger han og tilføjer: – Og så er det heller ikke sjov, at jeg er på evig kur.

Arkivfoto: By the Buch/TV2 Kendte Smadre-manden: Jeg savner mere galskab

Zirkusdirektøren ved godt, hvad der er galt. Han elsker et godt glas vin og er vild med søde sager. Af samme grund går det ad helvede til med kuren.

Der er altid noget magisk ved zirkustelte. Og oppe under kuplen kan alt ske. Zirkus er en forunderlig verden. Foto: Olivia Loftlund
Der er altid noget magisk ved zirkustelte. Og oppe under kuplen kan alt ske. Zirkus er en forunderlig verden. Foto: Olivia Loftlund
 
De søde sager
– Her i varmen må man jo have lidt, men det feder sgu’ alt sammen. Indtil jeg var 32 år, var jeg en streg i luften, og den gang bød jeg lidt ekstra kilo velkommen. Men siden er de bare kommet væltende. Jeg måtte sågar tage en uges kur på piller og vand. Det lignede hestepiller, og er vist sådan nogle, som astronauterne spiser.

Her lyder spredte fnis fra omgivelserne, og en ansat mumler noget om den kedeligste uge i Nemos historie.

Se også: Vender skuden: Så meget tjener Søren Østergaard i dag

Ingo Stiebner, tager sig af dyrene. Gæssene larmer og skider – også i manegen – selv om Søren Østergaard insisterer på, at de er blevet bedre. Foto: Olivia Loftlund
Ingo Stiebner, tager sig af dyrene. Gæssene larmer og skider – også i manegen – selv om Søren Østergaard insisterer på, at de er blevet bedre. Foto: Olivia Loftlund
 
– Kiloene raslede af, fortæller han.

Men tilføjer sukkende, at de desværre er kommet på igen.

– Kender du det med at skulle bukke sig for at snøre skoene, og så kan man ikke komme til for maven?

– Nej det gør jeg fandme ikke. Jeg er sgu’ ikke så dum, at jeg køber sko, der skal snøres, erklærer direktøren.

I samme moment bliver Østergaard enig med sig selv om, at så er det heller ikke værre.

Se også: Østergaard i bedring: Har fået ny medicin

Holger Malmström er teltchef, og konen Christina Malmström sørger for salg af bla. popcorn i kiosken. Der er altid rigeligt at se til i et zirkus som Nemo, men eftermiddagskaffen skal der være tid til. Foto: Olivia Loftlund

Sørens sølvbryllup
– Min kone synes, at jeg er lækker, oplyser han.

Og hans personlige assistent, Laura Kvist Poulsen tilføjer, at det samme synes damerne i Zirkus.

– Mændene syder af misundelse, men damerne kan ikke få nok af vores lækre direktør, smiler hun.

– Jeg har da også kunnet passe de samme kostumer i ca. fem år – og NEJ, der er ikke syet kiler i, vrisser Østergaard med et glimt i øjet.

På snorlige rækker står rekvisitterne linet op i bagteltet. Bager Jørgens bord venter bare på at blive rullet ind til en gang wienerbrødsdans, Foto: Olivia Loftlund
På snorlige rækker står rekvisitterne linet op i bagteltet. Bager Jørgens bord venter bare på at blive rullet ind til en gang wienerbrødsdans, Foto: Olivia Loftlund
 
Se også: Tyve stjal Smadremanden fra Zirkus Nemo

Hovednummeret i Nemo i år er noget med en masse rotter, men der er også både guldfisk og gæs med. Og dertil nogle artister, der faktisk ved, hvad de laver. De kan både balancere og jonglere – for nu at nævne noget. Og så er der Østergaards alter ego, Kim Tim – ham der spiller lommebillard, hver gang, han får øje på en dame. Og Smadre-manden, Bager Jørgen og flere andre. Målermanden holder dog sommerferie i år.

Familien Berousek jonglerer. Fra Venstre: Mario (jongløren), Nicole (16 år), Med ryggen til Vanesse på 17 år, Mario jr. På 7 år, Nicole på 16 år og mor Andrea. Foto: Olivia Loftlund
Familien Berousek jonglerer. Fra Venstre: Mario (jongløren), Nicole (16 år), Med ryggen til Vanesse på 17 år, Mario jr. På 7 år, Nicole på 16 år og mor Andrea. Foto: Olivia Loftlund
 
– Du må gerne citere mig for, at vores artister er vildt søde, siger den generøse direktør.

– Jeg vil hellere citere dig for lidt info om dit forestående sølvbryllup.

– Hvilket sølvbryllup?

– Det faktum at der lidt senere på året er en kvinde, der har holdt dig ud i 25 år.

– Åhhhhh. Jaja. Vi har altså sølvbryllup, Lisbeth og jeg, men vil holder ingen fest. I stedet inviterer jeg hende ud på en hemmelig rejse, og det glæder jeg mig til.

På trods af forsikringen om, at det bliver mellem ham og læserne, nægter Søren Østergaard at løfte sløret for hemmeligheden. Han mener nemlig, at fruen godt kunne finde på at læse avis.

Kapelmester Øyvind Ougaard har sammen med kæresten Jonna Glifberg har taget endnu en sæson med Zirkus Nemo, og som altid er humøret højt. Foto: Olivia Loftlund
Kapelmester Øyvind Ougaard har sammen med kæresten Jonna Glifberg har taget endnu en sæson med Zirkus Nemo, og som altid er humøret højt. Foto: Olivia Loftlund
 
94 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!