Star Wars-klenodie solgt for millionbeløb

Laserpistolen, som karakteren Han Solo brugte i den sidste af de originale Star Wars-film, er solgt

Det var Harrison Ford, der brugte pistolen i filmen. Foto: AP
Det var Harrison Ford, der brugte pistolen i filmen. Foto: AP

Der er stadig rift om originale rekvisitter fra Star Wars-filmene fra 1970'erne og 1980'erne.

Den laserpistol, Blaster, som den elskede karakter Han Solo - spillet af Harrison Ford brugte i 'Episode VI: Return of the Jedi', er netop solgt på auktion.

Det er denne pistol, der er solgt på auktionen. Foto: AP
Det er denne pistol, der er solgt på auktionen. Foto: AP

Det skriver nyhedsbureauet AFP. Blasteren gik til 550.000 dollar, 3,5 millioner kroner ifølge bureauet, der har været i kontakt med auktionshuset Julien's Auctions.

Alden Ehrenreich skal forsøge at gå i Harrison Fords fodspor som Han Solo: Foto: Disney Filmanmeldelser - 23. maj. 2018 - kl. 06:54 Ny 'Star Wars': Her er dommen

Dermed overgik den prisen på 450.000 dollar - 2,9 millioner kroner - som det lyssværd, hovedkarakteren Luke Skywalker bruger i de to første film i serien, tidligere er solgt for.

De originale Star Wars-film har fortsat en stor og dedikeret fanskare. Filmene, der er lavet af George Lucas, blev på rekordtid voldsomt populære og et kulturelt fænomen, da de kom ud.

Han Solos blaster var ejet af James Schoppe, der var art director på 'Return of the Jedi'. Sammen med flere andre effekter havde han haft pistolen liggende i over 30 år.

I alt har han solgt over 40 gamle rekvisitter på auktionen, deriblandt en økse brugt af de små bamselignende væsner 'Ewoks' for 72.000 kroner og plantegningerne for skurken Jabba the Huts luksusskib 'Khettana' for 580.000 kroner.

ANNONCØRBETALT INDHOLD: Ny film fra Star Wars universet på vej: Få overblikket inden du ser den

Rekorden er dog stadig sat af robotten R2-D2, der blev solgt sidste år for 2,8 millioner dollar - 17,7 millioner kroner - sidste år.

Disney købte Star Wars af George Lucas for et større milliardbeløb 2012. Siden da har Disney produceret en stribe nye film. Mens de første var meget set, har den seneste, Solo, skuffet voldsomt ved billetlugerne.

Det har udløst kommentarer om, at Disney er ved at ødelægge universet med overkommercialisering.

- (Filmen red.) gør absolut intet andet end at holde en lukrativ gryde i kog på hyggeunderholdningens vågeblus, skrev Politikkens anmelder Kim Skotte om 'Solo'.

Se også: 'Star Wars'-skurk død

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen