Stor mystik om anholdt scene-hopper

Hverken Eurovision eller de portugisiske myndigheder har bekræftet identiteten på manden, der løb på scenen midt i Storbritanniens sang. Gense episoden her

Sceneløberen, der lykkedes med at fravriste Storbritanniens SuRie mikrofonen. Hans identitet er fortsat ukendt. Arrangørerne ønskede, at briterne skulle opføre sangen på ny, men det afviste vores naboer mod vest. De er stolte af den præstation, de leverede, lyder det fra delegationen. (Video/foto: AP)

Sent i aftes var der drama ved Eurovision Song Contest, hvor en mand blev pacificeret og slæbt væk, efter han havde stormet scenen og afbrudt det britiske bidrag.

Ikke siden 2014, hvor Basim også blev nummer ni, har Danmark klaret sig så godt i Eurovision. Event & Kultur - 13. maj. 2018 - kl. 10:20 Dansk eufori: - Det føles som en sejr

Manden skulle ifølge BBC fra scenen have råbt.

- Nazis of the UK media, we demand freedom.

En forbløffet SuRie fik samlet sig og sang videre efter at være blevet afbrudt. Foto: All Over Press
En forbløffet SuRie fik samlet sig og sang videre efter at være blevet afbrudt. Foto: All Over Press

EBU, der står bag Eurovision, var hurtige til at fortælle, at manden var blevet arresteret og nu befandt sig i portugisisk politis varetægt.

Men siden har der været larmende tavshed, og særligt britiske medier har spekuleret heftigt i scene-hopperens identitet.

Se også: Efter rædselsaften for Rasmussens kone: - Jeg er så glad

Storbritannien har nemlig i den seneste tid været ramt af flere episoder. Blandt andet indtog en kendt aktivist scenen ved det britiske National Television Awards tidligere i år.

En aktivist afbrød tidligere på året National Television Awards. Foto: All Over Press
En aktivist afbrød tidligere på året National Television Awards. Foto: All Over Press

Selv samme mand stormede scenen under The Voice 2017 i Storbritannien. Det vides endnu ikke, om personen er identisk med vedkommende, der lørdag aften saboterede SuRies optræden ved Eurovision.

Rasmussen fik en 9. plads. Foto: Mogens Flindt Event & Kultur - 13. maj. 2018 - kl. 01:27 Rasmussens rutsjetur: For satan, mand!

Flere episoder
Det er langt fra første gang, at verdens største sangkonkurrence er udsat for en uregerlig publikummer.

I 1964 løb en mand på scenen i Tivolis Koncertsal i København, hvor han fremviste et skilt med teksten 'Boykot Franco og Salazar'.

I 2010 stormede den kendte scene-hopper Jimmy Jump scenen i Oslo, hvilket medførte en bøde på 15.000 kroner. Det spanske bidrag, som han afbrød, fik desuden lov at gøre sangen om.

Jimmy Jump har også tidligere været på spil under fodboldkampe. Foto: Scanpix
Jimmy Jump har også tidligere været på spil under fodboldkampe. Foto: Scanpix

Og så sent som sidste år var den gal, da en ukrainsk mand kom i det lokale politis varetægt, efter han havde stormet scenen og 'moonet' til millioner af seere. Det kostede en bøde på 284 euro.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen