Stor mystik om 'Guldtuben 2019'

'Guldtuben' er ved at løbe tør for tid, hvis de skal nå at afholde deres show i år

Fie Laursen i rødt på den røde løber til sidste års 'Guldtuben' i Royal Arena. Foto: Henning Hjorth
Fie Laursen i rødt på den røde løber til sidste års 'Guldtuben' i Royal Arena. Foto: Henning Hjorth

Sidste år blev den stort anlagte prisuddeling 'Guldtuben' afholdt i en udsolgt Royal Arena lørdag 22. september.

Forud var gået flere måneder med nomineringer i juli måned og afstemninger i august.

I år er både juli, august og nu også snart september passeret, uden hverken nomineringer, afstemninger, offentliggjort dato eller billetsalg.

Bag showet, der hylder de populære YouTube og Instagram-stjerner, står Splay Networks, der kalder sig 'Nordens største digitale mediehus på sociale medier'.

Arbejder hårdt
Splay Danmarks Facebook-side spørges der flittigt ind til, om der mon overhovedet kommer et 'Guldtuben'-show i år, men et klart svar, er det indtil videre ikke blevet til.

I stedet har de mange interesserede 'Guldtuben'-fans fået nedenstående standardsvar:

'Hej, vi arbejder stadig hårdt på at få datoen på plads og samlet alle trådene. Vi melder det ud, så snart vi har mere info...'

Astrid Olsen svinger mobilen til 'Guldtuben' i Royal Arena i 2017. Foto: Henning Hjorth
Astrid Olsen svinger mobilen til 'Guldtuben' i Royal Arena i 2017. Foto: Henning Hjorth
 

Se også: Kaos og grædende børn under Guldtuben: Vi gik i total terror-panik

I hører fra os
Trods gentagende forsøg gennem flere dage via telefon og mail har det heller ikke være muligt for Ekstra Bladet at få svar på, om 'Guldtuben' i år er blevet aflyst.

'Jeg har ikke noget nyt at melde ud på nuværende tidspunkt. I hører fra os, så snart der er nyt', lyder det kortfattede svar på mail fra SplayOne's country manager Jacob Ringsing Gallaus.

Det har ikke været muligt at få svar på, om det overhovedet er realistisk at nå at få så stort et showet afviklet i indeværende år, og hvornår man forventer at melde noget klart ud.

Guldtubens historie:

Splay Danmark har i 2015, 2016, 2017 og 2018 afholdt prisuddelingen 'Guldtuben', hvor der uddeles priser til personer, der har gjort sig bemærket på YouTube og Instagram.

'Guldtuben' blev i 2015 afholdt på Bremen Teater

I 2016 fandt det sted lørdag 24. september i Det Kongelige Teater.

I 2017 rykkede det til Royal Arena 9. september.

I 2018 blev det ligeledes afviklet i Royal Arena. Denne gang 22. september.

Blandt sidste års vindere var Alexander Husum, Astrid Olsen og Mika & Tobias.

Aflyst i Sverige
I Sverige, hvor 'Guldtuben-showet har været afholdt fem gange, blev det i maj måned meldt ud, at der ikke bliver noget show i 2019.

'Sveriges største YouTube-galla, 'Guldtuben', holder pause i 2019 og satser på en ny galla i 2020', lød det fra SplayOne's svenske afdeling 9. maj.

Ved sidste års 'Guldtuben' måtte Royal Arena pludselig evakueres, da en brandalarm blev aktiveret. Foto: Philip Davali
Ved sidste års 'Guldtuben' måtte Royal Arena pludselig evakueres, da en brandalarm blev aktiveret. Foto: Philip Davali
 

54 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere