Sure seere: DR's dækning af Aarhus som kulturhovedstad var gakgak

DR's panel af 'eksperter' forstyrrede åbningsparaden, lyder anken fra utilfredse seere

Aarhus er sammen med Region Midtjyllands resterende 18 kommuner udnævnt det Europas kulturhovedstad i 2017. Foto: Casper Dalhoff
Aarhus er sammen med Region Midtjyllands resterende 18 kommuner udnævnt det Europas kulturhovedstad i 2017. Foto: Casper Dalhoff

Lørdag aften blev Aarhus erklæret europæisk kulturhovedstad 2017.

Åbningsparaden i Aarhus midtby bestod af 4000 statister og hundredvis af musikere og korsangere, der fragtede lanterner og seks 10 meter lange vikingeskibe af papir, mens nordens ældste folkevise,  'Drømte mig en drøm i nat' malede lydbilledet.

Et spektakulært show, mente arrangørerne, som ikke var alene i den bedømmelse. Mere end 300 har kommenteret på DR's Facebook-opslag med et link til statsradiofoniens egen dækning af arrangementet, og langt de fleste hyldede begivenheden.

Se også: 70.000 mennesker i gaderne åbnede kulturhovedstaden

Sure seere
Men en række seere har set sig sure på DR's panel af 'eksperter' - museumsdirektør Jeanette Varberg, Kender du typen-vært Anne Glad og dirigent Michael Bojesen - der kommenterede begivenheden.

På Facebook har et to-cifret antal personer slået i bordet og kaldt dem forstyrrende og overflødige.

-  Hvorfor skal der kommenteres så meget, når det er et visuelt og musikalsk show? Folk har øjne i hovedet og ører på siden af det. Alle de kommentarer kan I gemme til sportsudsendelserne eller sende på DR Synstolkning, skriver Michael Andresen.

- Ja og så lige de der, der taler hele tiden - så man ikke kunne høre den smukke musik eller forstå det smukke budskab, skriver Jesper Stubtoft.

I går - søndag - har DR gjort det muligt for licensbetalerne at se en ukommenteret version af åbningsparaden. Se den her.

55 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere