Svines til efter bizart bryllups-foto

Et bryllupsfoto med 'Handmaid's Tale'-tema er gået viralt

Da den seneste sæson af HBO-serien 'The Handmaid's Tale' havde premiere, kunne man på Strøget i København se et urovækkende optog.

To canadiske bryllupsfotografer har måttet trække et kontroversielt foto tilbage fra de sociale medier, efter det er blevet genstand for voldsom kritik. Det skriver blandt andre Time Magazine.

Billedet viser et nygift ægtepar, der er fotograferet foran en grå betonvæg flankeret på begge sider af en stribe af de såkaldte 'handmaids' kendt fra HBO-serien 'The Handmaid's Tale' og romanen af samme navn.

Fire handmaids sidder ved muren, hvor der i baggrunden hænger en død person. Foto: HBO
Fire handmaids sidder ved muren, hvor der i baggrunden hænger en død person. Foto: HBO
 

Margaret Atwood (til højre) i selskab med en gruppe kvinder, der i forbindelse med lanceringen af 'The Testaments' i London var klædt som håndlangerne fra tv-serien. Foto: Ritzau Scanpix Event & Kultur - 20. sep. 2019 - kl. 16:56 Tv-serien er god: Bogen er fremragende!

Handmaids er - i forfatteren Margaret Atwoods univers - kvinder, der i en nær fremtid i det, der engang var USA, holdes fanget og rituelt voldtages for at føde børn til den herskende overklasse i en fiktiv stat kaldet Gilead.

Muren, som brudeparret er fotograferet foran, indgår i 'The Handmaid's Tale'-serien som et sted, hvor folk der på den ene eller anden måde har forbrudt sig imod de strenge religiøse doktriner i Gilead, bliver hængt.

Handmaids er i tv-serien og i Atwoods bøger helt almindelige kvinder fra det tidligere USA, der er blevet indfanget og med vold og magt tvinges til at arbejde som fødemaskiner. Foto: AP
Handmaids er i tv-serien og i Atwoods bøger helt almindelige kvinder fra det tidligere USA, der er blevet indfanget og med vold og magt tvinges til at arbejde som fødemaskiner. Foto: AP
 

På de sociale medier er det utraditionelle bryllupsfoto blevet kritiseret for at være ufølsomt i forhold til de alvorlige emner som kvindeundertrykkelse, diktatur, tortur osv., der er på spil i tv-serien og bøgerne.

Fotograferne, der har taget fotoet og efterfølgende indsat de rødklædte handmaids, kalder kritikken af deres værk for en 'heksejagt' og siger, at de sagde ja til at lave billedet ganske, enkelt fordi brudeparret var store fans af serien.

'The Handmaid's Tale' og 'The Testaments'

Romanen 'The Handmaid's Tale' blev skrevet af den nu 79-årige canadiske forfatter Margaret Atwood.

'The Handmaid's Tale' blev udgivet i 1985 og fik den danske titel 'Tjernerindens fortælling'.

Siden sin udgivelse er den blevet lavet til både spillefilm, opera og senest en populær tv-serie.

Bogen 'The Testaments', der udkommer på dansk med titlen 'Gileads døtre' i november, fortæller om begivenheder, der udspiller sig 15 år efter begivenhederne i 'The Handmaid's Tale'.

I USA er bogen trykt i et førsteoplag på 500.000 eksemplarer.

Atwood har forklaret, at hun har skrevet 'The Testaments' for at besvare læsernes mange spørgsmål om, hvad der sker med kvinderne og regimet Gilead.

Hun har også skrevet den, fordi hun ser strømninger i tiden - blandt andet i Donald Trumps USA - der gør historien relevant på ny.

Streamingtjenesten Hulu har sammen med MGM sikret sig rettighederne til at gøre handlingsforløbet i den nye roman til en tv-serie. Det er samme tjeneste, som står bag 'The Handmaids Tale'.

Margaret Atwood afviser ikke, at hun på et tidspunkt vil skrive flere bøger om det totalitære regime Gilead.

- Jeg vil aldrig sige aldrig, for det har jeg tidligere gjort, hvor tingene efterfølgende har ændret sig, siger hun.

Se også: Her er den mest hypede bog siden Harry Potter

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere