Svines voldsomt til: 'Hvil i fred'

Madonna får nu heftig kritik for sin optræden til Eurovision

Det er langt fra kun positive ord, Madonna får med på vejen efter sin optræden til Eurovision. Foto: Ritzau Scanpix
Det er langt fra kun positive ord, Madonna får med på vejen efter sin optræden til Eurovision. Foto: Ritzau Scanpix

En af de helt store attraktioner ved dette års Eurovision var verdensstjernen Madonna, som efter en del postyr indtog scenen ved finalen i Tel Aviv lørdag aften med et bombastisk sort outfit og en klap for øjet.

Under sit show spillede popdronningen sit store pophit fra 1989 'Like a Prayer' og det nye nummer 'Future' sammen med rapperen Quavo.

Selvom showet ikke var langt, så nåede popdronningen alligevel at gøre sig uheldigt bemærket.

20-årige Leonora håber, at hun kan få et par timers søvn på et tidspunkt. Foto: Anthon Unger Event & Kultur - 19. maj. 2019 - kl. 08:09 Ingen tid til pause: - I morgen skal jeg til Finland

Da Madonna fremførte 'Like a Player', var der nemlig flere gange klare tegn på, at hendes stemme ikke er, hvad den har været, og under 'Future' skulle der ikke meget anstrengelse til for at bemærke, at der var skruet godt op for autotune.

Madonna og Quavo på scenen. Foto: Orit Pnini/Ritzau Scanpix
Madonna og Quavo på scenen. Foto: Orit Pnini/Ritzau Scanpix
 

Stemmeproblemerne er da heller ikke gået ubemærket hen på de sociale medier, hvor hundredvis af seere er gået til tasterne for at kommentere Madonnas optræden, og det er langt fra pæne ord, de fleste har til overs for popikonet.

'Det var denne aften, Madonna døde på live-TV', skriver en mand på Twitter.

'Israel har brugt en million dollars, så Madonna kunne skide på dem', skriver en anden.

'Vær venlig at bede en bøn for Madonna. Hun har lige bragt sin egen karriere i graven med sin egen stemme', skriver en tredje.

Endelig kan Leonora slappe af og feste lidt. Foto: Anthon Unger Event & Kultur - 19. maj. 2019 - kl. 01:28 Lykkelige Leonora: - Nu skal vi bare feste

Hvil i fred
Madonnas optræden har også fået flere kendte til tasterne på de sociale medier.

En af dem er den engelsk tv-vært Piers Morgan.

'Hvil i fred, Madonnas karriere', skriver han.

Men Morgans kritik stoppede ikke der. Da det gik op for ham, at Storbritannien ville ende på sidstepladsen i dette års Eurovision, skrev han:

'Op med humøret Michael Rice (Storbritanniens bidrag, red.). Vi slutter godt nok sidst, men vi var stadig bedre end Madonna', skrev han.

Det hollandske jurymedlem, Emma Wortelboer, brugte endda pointgivningen på direkte tv til at sende en stikpille til det store popikon.

- Jeg er så taknemmelig for i aften og for Madonnas autotune, sagde hun, før hun uddelte Hollands 12 point.

Se også: DR-chef: - Jeg er stolt og glad

Gjorde grin med klappen
Madonna fik allerede hårde ord med på vejen på de sociale medier forud for sin optræden, da hun gav et interview til en af værterne. Her gjorde flere grin med den klap, hun havde for øjet, og som er en del af hendes nye look som 'Madame X'.

'Ej nej nej nej... Du er Madonna. Du kunne have rocket alt i en hvid skjorte. Du behøver ikke at lege sørøver Sally', skrev en.

'Hvad sker der for Madonnas Dr. Hook-look?', skrev en anden.

Flere mener, at Madonna sang falsk. Foto: Orit Pnini/Ritzau Scanpix
Flere mener, at Madonna sang falsk. Foto: Orit Pnini/Ritzau Scanpix

Det forlyder, at Madonna har fået omkring 1,3 millioner dollars (cirka 8,7 millioner kroner) for sin optræden til Eurovision. Forud for lørdagens finale var der en del snakken frem og tilbage om, hvorvidt Madonna overhovedet ville komme og optræde i Tel Aviv - angiveligt fordi EBU og Madonnas hold ikke var blevet enige om kontrakten. Det lykkedes dog til sidst.

146 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere