Tivoli afslører ny forlystelse

Havens nyeste forlystelse Tik Tak står klar 10. august

Tivolis nyeste forlystelse står klar 10. august. Foto: Christoffer Anias Sandager
Tivolis nyeste forlystelse står klar 10. august. Foto: Christoffer Anias Sandager

Da Tivoli i december sidste år annoncerede, at man lukkede Snurretoppen efter 29 år og mere end 13 millioner ture, var mange danskere utilfredse over at miste en elsket forlystelse.

Men der skulle fornyelse til, fastslog Tivolis kommunikationschef, Torben Plank.

- Der er lidt med vemod at sige farvel til en populær forlystelse som Snurretoppen, men omvendt så kan gæsterne se frem til en familienyhed der sparker biiip, forklarede han dengang.

Se også: Tivoli ramt af strømsvigt: To forlystelser gik i stå i luften

Siden kom det frem, at forlystelsen, der skulle fylde Snurretoppens store sko - eller snur om man vil - hedder Tik Tak og har kostet 30 millioner kroner.

Tik Tak er skabt specielt til Tivoli og har været undervejs i knap tre år og åbner nu 10. august klokken 12. Det oplyser Tivoli i en pressemeddelelse.

- Vi ved, at en forlystelses nyhed i den her kaliber er en stor magnet blandt vores forlystelsesglade gæster, så det er rigtig fedt, at den nu er på plads. Vi har sukket efter at kunne præsentere den for vores gæster, og timingen i dagene op til Tivolis 175-års jubilæum 15. august er jo helt perfekt, lyder det fra Torben Plank.

Se også: Tivoli aflyser 175 år gammel tradition

Garanteret rundtosset
Af pressemeddelelsen fremgår det også, at den nye forlystelse, der er otte meter høj, vil udsætte gæsterne for knap 4G, mens de drejes rundt både vertikalt og horisontalt i høj fart.

'Når gæsterne går om bord i den vilde jubilæumsforlystelse Tik Tak sætter de sig til rette mellem tandhjul, dingenoter og finurlig mekanik og kommer på en rejse gennem tid og rum. Der er tale om tidsrejse, hvor gæsterne fastspændt svæver - andre vil måske opleve det som om de kastes - gennem tiden. Der er garanti for ”rundtossethed”, når det store urværk, kompasset og timeglasset sættes i svingninger,' skriver Tivoli.

Tivoli fylder 175 år 15. august 2018. Foto: Linda Johansen
Tivoli fylder 175 år 15. august 2018. Foto: Linda Johansen
 

Se også: Kim Larsen lukker Tivoli

36 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!