Tivoli må udskyde åbning - igen

I dag skulle Tivoli have slået dørene op til sommersæsonen. Det sætter corona en stopper for

På grund af den senere åbning vil Tivoli strække sæsonen længere ind i efteråret. Pr-foto: Maria Linnet
På grund af den senere åbning vil Tivoli strække sæsonen længere ind i efteråret. Pr-foto: Maria Linnet

Det varer mindst en måned, før der kommer gang i ballongynger og rutsjebaner i Tivoli.

Den gamle forlystelsespark i centrum af København skulle i dag have slået dørene op til sommersæsonen, men det kan ikke lade sig gøre på grund af coronavirussen, der lige nu hærger.

Se også: Tivoli udskyder åbning

I første omgang blev åbningen udskud til 16. april, men nu er den yderligere udskudt. Det betyder at Tivoli først åbner 1. maj. Det har Tivoli netop meddelt i en pressemeddelelse.

- Som resten af verden følger vi dag for dag udviklingen af Covid-19 krisen og den betydning, pandemien har for vores gæsters og medarbejderes sikkerhed. I det lys vælger vi nu at udskyde åbningen yderligere frem til den 1. maj. Til gengæld forlænger vi sommersæsonen helt frem til den 4. oktober, siger Tivolis direktør Lars Liebst ifølge pressemeddelelsen.

Han glæder sig samtidig over statsminister Mette Frederiksens seneste melding om, at Danmark muligvis langsomt kan åbne igen efter påske.

- Vi håber naturligvis, at Tivoli og andre inden for oplevelsesindustrien bliver blandt de første, som kan give danskerne noget af det samvær tilbage, de har savnet under krisen. Vi er i hvert fald klar til at åbne dørene med meget kort varsel, siger han.

Dansk politik - 26. mar. 2020 - kl. 14:12 Tivoli får hjælp af staten: Har sendt 432 ansatte hjem

38 kommentarer
Vis kommentarer