Tøpholm: - Ja, vi klarer den

DRs Eurovision-kommentator tror på den danske sang. Men det var også ham, der sendte den til Tel Aviv

Det bliver svært, men Ole Tøpholm tror på det. Foto: 
Bjarne Bergius Hermansen/DR
Det bliver svært, men Ole Tøpholm tror på det. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

TEL AVIV (Ekstra Bladet) Det kan gå begge veje for Leonora og Danmark ved Eurovision Song Contest i aftenens semifinale. Sangen 'Love is Forever' ligger ifølge bookmakere lige på vippen mellem at gå videre og ryge ud.

Når DR fra klokken 21 sender showet live fra Tel Aviv er det med Ole Tøpholm bag kommentator-mikrofonen, og han tror på dansk deltagelse i lørdagens finale.

Se også: DR i kæmpe bommert: Så ærgerligt!

- Det bliver meget nervepirrende, men nu har jeg jo været med til at vælge sangen, fordi jeg sad i fagjuryen til det danske Grand Prix, og det var jo fagjuryen, der stemte den ind på en førsteplads, siger Ole Tøpholm til Ekstra Bladet.

Seerens favorit var Julie Berthelsen og Nina Kreutzmann med sangen 'League of Light', men det blev som bekendt juryens stemmer, der blev tungen på vægtskålen.

- Jeg synes stadig, det er den rigtige sang, men det er sandt, at vi er meget meget pressede i aften, siger Ole Tøpholm.

- Føler du et ansvar, hvis hvis Leonora ryger ud i aften?

- Ja ja, og det skal jeg nok stå ved. For jeg synes, at det var det bedste bud. Det er en sang, der skiller sig ud. Det er glæde og smil og meget sødt på scenen. Og man kan sige, at det her lidt er som en sportsbegivenhed. Man skal tro på det - også selvom modstanderen er en svær en. Og det er nogle hårde konkurrenter vi har i aften, siger han.

Jan Lagermand Lundme mener ikke, at der har været noget galt med sms-afstemningerne. Foto: Mogens Flindt Event & Kultur - 24. feb. 2019 - kl. 22:40 Bombarderet med klager: - Det passer simpelthen ikke

Ole Tøpholms vurdering er, at det havde været meget lettere for Leonora at kvalificere sig til finalen, hvis hun havde været i tirsdag aftens semifinale.

- Alle favoritterne er i vores semifinale i aften. Det presser os. Hvis vi havde været med i tirsdags, tror jeg, vi var blevet nummer tre, siger han.

Det er fra klokken 21, at Ole Tøpholm sidder klar bag mikrofonen. Showet kan også følges her på ekstrabladet.dk.

Deltagerne i semifinalen:

1. Armenien: Srbuk - Walking Out

2. Irland: Sarah McTernan - 22

3. Moldova: Anna Odobescu - Stay

4. Schweiz: Luca Hänni - She got me

5. Letland: Carousel - That Night

6. Rumænien: Ester Peony - On a Sunday

7. Danmark: Leonora - Love is Forever

8. Sverige: John Lundvik - Too Late for Love

9. Østrig: Pænda - Limits

10. Kroatien: Roko - The Dream

11. Malta: Michela - Chameleon

12. Litauen: Jurij Veklenko - Run with the Lions

13. Rusland: Sergey Lazarev - Scream

14. Albanien: Jonida Maliqi - Ktheju tokës

15. Norge: Keiino - Spirit in the Sky

16. Holland: Duncan Laurence - Arcade

17. Nordmakedonien: Tamara Todevska - Proud

18. Aserbajdsjan - Chingiz - Truth

 

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere