Trækker Batmans penis tilbage

For(h)udsigelig skandale - Det har vakt stor opsigt i USA, at Batman nu for første gang fremviser en helt speciel del af sit personlige udstyr

Batman - her i selskab med kollegaerne Wonder Woman og The Flash - viser nye sider af sig selv i kontroversiel tegnserieudgivelse. Foto: AP
Batman - her i selskab med kollegaerne Wonder Woman og The Flash - viser nye sider af sig selv i kontroversiel tegnserieudgivelse. Foto: AP

Forlaget DC Comics, der blandt andet står bag Batman-tegneserierne, har for nylig forsøgt sig med en ny produktserie kaldet 'DC Black Label', der er karakteriseret ved at være målrettet det voksne publikum.

Det indebærer blandt andet, at tegneserierne kan indeholde mere vold, bandeord og nøgenhed end sædvanligt. Og specielt det med nøgenheden er ganske som forventet ikke gået ubemærket hen.

I en af de første historier i det nye initiativ - 'Batman: Damned', der er skrevet af Brian Azzarello og tegnet af Lee Bermejo - ser man nemlig for første gang, hvordan Bruce Wayne ser ud helt uden sit multifunktionelle superhelte-kluns.

Når Batman smider tøjet, skaber det overskrifter i USA. Illustration: DC Comics
Når Batman smider tøjet, skaber det overskrifter i USA. Illustration: DC Comics

I et land, hvor noget af det mest forbudte man kan vise er såkaldt 'full frontal male nudity' (nøgen mand i fuld figur set forfra), har det naturligvis vakt opsigt, at Batmans dinglende vedhæng nu kan opleves i tegneserieform. Det skriver vox.com

Faktisk har det rejst så mange spørgsmål, at DC Comics efterfølgende har måttet beklage deres beslutning om at vise den vovede tegning og love, at den bliver ændret i de kommende oplag.

I de digitale udgaver er tegningen allerede ændret, så det anstødelige indhold ikke længere er synligt.

DC Comics afviser, at deres beslutning om at vise Batman nøgen for første gang skulle være kynisk spekulation med rod i det gode, gamle 'Al omtale er god omtale'-princip.

Det forventes dog, at den ucensurerede førsteudgave af 'Batman: Damned No. 1', vil blive et værdifuldt samlerobjekt.

Og sikkert er det, at den nye, vovede voksenserie fra DC Comics er kommet forrygende fra start med verdensomspændende omtale og opmærksomhed.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen