Trods semifinale i aften: Danskere til vild og våd nattefest

Lighthouse X festede løs i nat i Stockholm, inden aftenens vigtige semifinale

Søren Bregendal festede løs i nat på Euro Club. (Foto: Mogens Flindt)
Søren Bregendal festede løs i nat på Euro Club. (Foto: Mogens Flindt)

STOCKHOLM (Ekstra Bladet): Drengene fra det danske Grand Prix-band, Lighthouse X, gav den en over nakken i det svenske natteliv i nat.

Det er i aften, de skal forsvare de rød-hvide farver ved Eurovision Song Contest i Stockholm - alligevel valgte de at feste løs i stedet for at passe deres senge og økonomisere med kræfterne inden aftenens semifinale, hvor Danmark hænger i en meget tynd tråd.

Efter dages tilløb i Stockholm gælder det endelig i aften for Lighthouse X. (Foto: Mogens Flindt) Event & Kultur - 11. maj. 2016 - kl. 07:41 Fanklub-formand: - Det bliver en gyser

Eurovision er ud over de tre tv-shows en lang fest for solisterne og de mange fans, der er kommet til Stockholm. Det er ikke så underligt, at den danske trio tager del i festlighederne. Men det er usædvanligt, at det sker natten før en så vigtig optræden.

Da Ekstra Bladet talte med Lighthouse X efter prøven onsdag aften, var Johannes Nymark træt og gabte flere gang. Han havde ingen planer om at feste, men det blev der lavet om på. (Foto: Mogens Flindt)
Da Ekstra Bladet talte med Lighthouse X efter prøven onsdag aften, var Johannes Nymark træt og gabte flere gang. Han havde ingen planer om at feste, men det blev der lavet om på. (Foto: Mogens Flindt)

Lighthouse X-gutterne har været hyppige gæster i byen om natten, siden de kom til Stockholm for over en uge siden. Meldingen fra Søren Bregendal, Martin Skriver og Johannes Nymark har været, at de ville feste først på ugen og så fokusere på selve konkurrencen onsdag og torsdag.

Nu har juryerne stemt og  torsdag aften er det så seernes tur. (Foto: Mogens Flindt) Event & Kultur - 11. maj. 2016 - kl. 23:18 Nu er halvdelen af Lighthouse Xs skæbne afgjort

Men efter onsdag aftens såkaldte jury-prøve, hvor juryerne-medlemmerne rundt om i Europa afgav deres stemmer, tog Søren Bregendal, Martin Skriver og Johannes Nymark i byen igen.

Her spillede Birthe Kjær klokken lidt i et i nat for hundredvis af mennesker på den officielle Eurovision-natklub, Euro Club.

Se også: Birthe Kjær malede Stockholm rød i nat

Mens Birthe Kjær gik hjem efter to sange, så blev Søren Bregendal og Johannes Nymark på klubben til solen begyndte at stå op i horisonten.

Søren Bregendal får sig en dansk øl i den svenske hovedstad. (Foto: Mogens Flindt)
Søren Bregendal får sig en dansk øl i den svenske hovedstad. (Foto: Mogens Flindt)
 

Især Søren Bregendal var i hopla. Han svingede hofterne og dansede med rundt med en Carlsberg i hånden på en glasbalkon, hvor kun solister og deres delegationer har adgang. Lidt nærkontakt med en sød brunette blev det også til for den danske sanger.

Søren Bregendal så ud til at hygge sig vældigt på Euro Club. (Foto: Mogens Flindt)
Søren Bregendal så ud til at hygge sig vældigt på Euro Club. (Foto: Mogens Flindt)

Først klokken lidt i tre valgte han sammen med Johannes Nymark at forlade Euro Club.

Mens Lighthouse X i nat havde energi nok til at feste og slå sig løs, så har de valgt at aflyse dagens pressemøde. Så langt rækker kræfterne trods alt ikke for Danmarks Grand Prix-håb.

22 kommentarer
Vis kommentarer