Tysk rockfestival: Her er nyheden vi alle har ventet på

Efter en stor eftersøgning på festivalområdet har man besluttet sig for at genoptage Rock am Ring

Festivalgæster kunne i går høres synge 'You'll never walk alone', mens de forlod festivalområdet.

- Her er nyheden, vi alle har ventet på: Rock am Ring 2017 fortsætter.

Sådan lyder det lørdag formiddag på festivalens egen Facebookside, hvor fans og koncertgængere siden fredag aften har holdt vejret.

Koncertpladsen er næsten rømmet til Rock am Ring. Foto: AP 112 - 3. jun. 2017 - kl. 09:17 Medier: Kæmpe festival evakueret - Nu er to personer anholdt

Her blev festivalen, der normalt har omkring 90.000 gæster, evakueret grundet en potentiel terrortrussel.

Midt under en koncert fredag aften gik arrangørerne således på scenen og meddelte afbrydelsen foran tusinder af råbende og klappende koncertgængere.

 

Opfordringen fra scenen lød, at alle gæster skulle forlade festivalpladsen stille og roligt. Det gjorde de.

Koncertpladsen er næsten rømmet til Rock am Ring. Foto: AP Terror - 2. jun. 2017 - kl. 21:46 Tysklands største rock-festival evakueres efter terror-trussel

På Facebook fortsætter arrangørerne.

- Efter en intensiv granskning af hele festivalområdet fra politiet, har man ikke kunne bekræfte den potentielle terrortrussel.

- Vi har gjort klar til dag to af Rock am Ring, og programmet vil fortsætte tidlig eftermiddag. De utroligt disciplinerede fans fortjener alle vores respekt og taknemmelighed.

Tre anholdt - og sat fri
På et pressemøde lørdag kommenterede indenrigsminister Roger Lewentz sagen.

- To personer blev taget med adgang til det ’indre område’. For at gøre det mere kompliceret passede navnene på deres backstage-adgangskort ikke med de rigtige navne på de to personer, siger han.

Derefter tog politiet mikrofonen. Ifølge politiet blev der ikke fundet mistænkelige genstande på festivalpladsen.

Det har undersøgt festivalområdet inklusive merchandise-boder uden at finde noget mistænkeligt.

Derudover bekræftede politiet, at man har anholdt tre personer i forbindelse med evakueringen.

- Grundlaget for anholdelsen kunne dog ikke bekræftes, og derfor er de på fri fod igen, lyder det fra politiet.

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere