Ulf Pilgaard springer ud som Jørgen Leth

Cirkusrevyen i år får også besøg af Ghita Nørby i 'moderkagen', Theresa May og rockerne på barsel

Jeg er lige så sur som en Citroën Cactus, hævder Jørgen Leth alias Ulf Pilgaard. Foto: Linda Johansen
Jeg er lige så sur som en Citroën Cactus, hævder Jørgen Leth alias Ulf Pilgaard. Foto: Linda Johansen

Selv om Cirkusreyven hverken er helt eller halvt færdig, så blev der i dag præsenteret et par indslag, som nok skal få teltdugen til at blafre.

Instruktøren Lisbet Dahl følte sig da heller ikke presset her godt 14 dage før premieren. Hun var bare lidt småirriteret over, at 'de skøre politikere ikke har kunnet tage sig sammen til at finde ud af, hvem der er statsminister i de kommende år, så vi kan blive færdige med teksterne' .

Der er ikke så meget at sige: Ulf Pilgaard har skabt en ny klassiker. Foto: Linda Johansen
Der er ikke så meget at sige: Ulf Pilgaard har skabt en ny klassiker. Foto: Linda Johansen
 

Men som hun understregede, så har hun før måttet gå på scenen med et manus i hånden, fordi virkeligheden pludselig ændrede sig, så noget måtte skrives helt om.

- Jeg erindrer dog ikke, at vi før har stået med en premiere midt i et folketingsvalg, griner hun.

Jeg ved ikke, om jeg kan blive forelsket igen. Men så længe der er liv...., smiler Ulf Pilgaard. Foto: LindaJohansen Kendte Efter sygdom og aflysning: Jeg har da stadig lyst til en flot dame

Ifølge Torben 'Træsko' Pedersen solgte revyen sidste år godt 150.000 billetter inklusive forestillingerne i Aalborg, og håbet er da et lignende antal i år.

- Men det er sidste år, vi rykker til Aalborg for at slutte sæsonen af. Vi regner med, at miljø-tilladelsen til at bruge teltet her på Bakken i en længere periode er lige på trapperne, og derfor vil vi gerne have mulighed for at forlænge herude, så længe der er behov. Jeg regner med at den nye tilladelse giver os ret til at bruge teltet september ud samt i efterårsferien og i julen, så jeg ser masser af nye anvendelsesmuligheder til næste år, fortæller han.

Den ægte moderkage-kjole hænger på et museum. Men denne kopi gør både Ghita Nørby og Lisbet Dahl ære. Foto: Linda Johansen
Den ægte moderkage-kjole hænger på et museum. Men denne kopi gør både Ghita Nørby og Lisbet Dahl ære. Foto: Linda Johansen
 

Men i dag handlede det om dette års numre, og de var ikke kedelige.

Se også: Ulf Pilgaard væltede Cirkusrevyen i går

Da Ulf Pilgaard viste sig som Jørgen Leth, jublede alle, for han ikke bare talte som Jørgen Leth - han lignede ham også.

- For fanden, I må ikke få mig til at grine, for jeg er et ensomt menneske, der er fyret fra TV2, og jeg er sur som en Citroën Cactus, vrissede han - og opførte sig meget mere Jørgen Leth-tet end Jørgen Leth.

Ingen vil undre sig, hvis denne sketch bliver lige så meget kult som Ulfs sketch med Perlemor alias Hanne Bech Hansen.

Henrik Lykkegaard er den perfekte Theresa May. Foto: Linda Johansen
Henrik Lykkegaard er den perfekte Theresa May. Foto: Linda Johansen
 

Lisbet Dahls udgave af Ghita Nørby trak også vand i øjenkrogene. Iført en kopi af den kongelige gallakjole, som folket døbte 'moderkagen', fyldte hun scenen med en nørbysk naturlighed, så ingen kan være i tvivl om, hvem der er donnaen. Dahl er igen et hit. Og når vi nu i år må undvære dronningen, er 'moderkagen' en værdig afløser.

Se også: Lisbet Dahl: Mit ottende barnebarn

At Henrik Lykkegaard en gang trak søm ud som Anders Fogh Rasmussen er indiskutabelt. Men at han også skulle være den fødte Theresa May, er en skøn overraskelse. Han kan tilmed præstere den samme triste hængemule, som hun kan, når noget går hende imod. Og det gør en del som bekendt.

Lisbet Dahls svigerdatter, Lise Baastrup, er tilbage i Cirkusrevyen for fuld hammer og har sin lille datter Laura med, så der kan ammes i pauserne.

Karsten Jansfort og Henrik Lykkegaarder ikke vilde med at være sendt på barselsorlov. Foto: Linda Johansen
Karsten Jansfort og Henrik Lykkegaarder ikke vilde med at være sendt på barselsorlov. Foto: Linda Johansen
 

Revyens nye mand, Karsten Jansfort, debuterer i Bakke-teltet, bl.a. med en sketch sammen med Lykkegaard, hvor de to herrer optræder som rockere, der i lighed med alle andre mænd skal på barselsorlov - om de vil det eller ej.

Kort sagt - det kan altså ikke gå helt galt, når Lisbet, Ulf og kompagni ruller sig ud på den måde.

Småt er godt, mener Peter Aalbæk. Foto: Jonas Olufson Event & Kultur - 19. jul. 2018 - kl. 10:34 Ålen provokerer igen: Viste sin diller frem på scenen

35 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!