Ulf Pilgaard væltede Cirkusrevyen i går

Den rask-meldte veteran tog Bakke-teltet med storm

Jublen ville ingen ende tage, da Ulf Pilgaard atter stod på scenen i Cirkusrevyen. Foto: Michael Stub
Jublen ville ingen ende tage, da Ulf Pilgaard atter stod på scenen i Cirkusrevyen. Foto: Michael Stub

Et mavesår er ikke til at spøge med – selv ikke et lettere et af slagsen. Det måtte Ulf Pilgaard også erkende, da smerterne for godt og vel 14 dage siden tvang ham til at sygemelde sig fra Cirkusrevyen.

Men tirsdag var han tilbage, og den modtagelse, han fik, gjorde selv den garvede skuespiller rørt.

Det smitter jo af på scenen, når publikum er så medlevende, forklarer Ulf Pilgaard. Foto: Michael Stub
Det smitter jo af på scenen, når publikum er så medlevende, forklarer Ulf Pilgaard. Foto: Michael Stub
 

– Det var jo ikke annonceret, at jeg var tilbage, så da publikum pludselig opdagede, at jeg stod på scenen sammen med de andre, tog pokker ved dem. Det var virkelig rørende. Man bliver sgu’ glad, griner revy-veteranen.

Se også: Ulf Pilgaard: Jeg er altså ikke døende

Ulf Pilgaard er på sin 38. sæson på Bakken. Han er kort og godt nærmest definitionen på en Cirkusrevy – sammen med Lisbet Dahl. Så at undvære ham i et par uger, har været ærgerligt – både for revyen og for publikum.

– Jeg troede, at jeg meget hurtigere kunne vende tilbage. Men det tog på mig med det mavesår. Jeg var træt. Alt det er dog overstået nu, og jeg fik en forrygende tirsdag, hvor publikum også var umanerlig medlevende. Den slags smitter af på scenen. Det er dejligt at spille, når publikum så tydeligt giver deres jubel til kende, griner han.

Se også: Ulf Pilgaard sygemeldt igen: Så alvorlig kan sygdommen være

Den 77-årige skuespiller ved godt, at han skal passe på sig selv – især her i begyndelsen oven på et mavesår.

– Der skal ikke for meget fart på. Jeg tager den med ro og tænker over både, hvad jeg spiser og drikker, fastslår han.

Se også: Cirkusrevyen aflyst: Ulf Pilgaard indlagt

Revyen spiller i år frem til september på Bakken. Herefter rejser hele holdet til Aalborg Kongrescenter, hvor de traditionen tro spiller en uges tid.

Går det, som det plejer, vil revyen til den tid være set af godt 180.000 gæster.

71 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere